Motorcykelrejse til Thailand |
d. 2. februar 2010 |
| Der er startet et initiativ til at samle deltagere til en grupperejse til det nordlige Thailand. - Turen i nov. 2010 er nu udsolgt, der forventes arrangeret en tilsvarende tur i jan. 2011. | |
Vi planlægger at blive 20-30 mc-interesserede, som vil køre en rute fra Chiang Mai op langs grænsen til Burma og helt op i Den Gyldne Trekant. En del af turen regnes som en af de 10 flotteste mc-ruter i verden, og udover smuk natur skal vi møde smilende mennesker, se imponerende bjerge og grotter, opleve elefanter, spise thai-mad, besøge et opiumsmuseum og meget mere. Vi skal køre på Honda CB 400 eller Kawasaki ER-6n. Rejsen foregår i perioden 5.–20. november 2010, hvor vejret er surt og trist i Danmark, men optimalt i Thailand. Rejsens pris er 22.495 kr, men så indgår også næsten alt inkl. fly med SAS, gode hoteller, alle måltider, motorcykelleje, benzin, ledsagebil til bagage, guider, sightseeing, etc. Vi har tidligere arrangeret mc-grupperejser på amatørbasis til Kina, Vietnam, Cambodja, Indien og Argentina-Chile, og vi har glædet os over masser af gode fælles oplevelser og udvikling af mange langvarige venskaber. Vi håber, at mange vil vise interesse for at deltage i turen til Thailand – både gamle og nye venner er meget velkomne. Detaljeret beskrivelse og tilmelding klik her, eller yderligere oplysninger kan findes på www.smedebol.dk eller fås ved at kontakte arrangør Martin Smedebøl på telefon +45 2613 4577. Karin Christiansen og Martin Smedebøl |
|
Tilbage |
|






