Ny teknologi fra Metzeler |
d. 8. marts 2010 |
| Med Sportec M5 Interact kombinerer Metzeler egenskaberne fra de sportslige Racetec Interact og sport-touring Roadtec Z6 Interact i jagten på optimeret vejgrebe på både våd og tør asfalt. | |
|
Touring Nyt har prøvet Metzelers nye Sportec M5 Interact på landevej og bane i Portugal. Nyt på M5’erne er bagdækkets stålbæltet, som er opbygget med skiftende smidighed og styrke inddelt i 5 forskellige zoner.
De enkelte stålwire i stålbæltet er lavet med uens styrke for at opnå forskellige egenskaber på dækkets trædeflade, så dækket bedre kan matche skiftende påvirkninger fra eksempelvis motorvej eller svingkørsel.
Fordækket har også stålbælte under slidebanen. Det er god til at absorberer ujævnheder og virker stabilt både i sving og under hårde opbremsninger. Styrevilligheden virker dog samtidig lidt træg ved banekørsel, og her er M5 mere allround end sport.
Det er overraskende, hvor hurtigt dækket varmer op, især på den våde asfalt. Selvom det bliver provokeret bider det godt og sikkert allerede på turens første kilometer. Hurtig opvarmning og en god vedhæftning allerede fra turens start, er nogle af de vigtigste egenskaber et gadedæk kan have, især når man lever under de nordlige himmelstrøg.
Sportec M5 Interact giver en god tilbagemeldingen, som skaber tillid hos chaufføren. Og udsat for ekstrempåvirkninger på en bane mærker man når dækket skrider, inden det slipper helt.
Det Pi-formede dækmønster er skabt til stabilitet og et minimalt dækslid i tørvejr, samtidig med at det dræner effektiv på våd asfalt. Zoneinddelingen er vist med tal og mc-symboler, der indikerer trædefladen ved nedlægningsvinklerne 25°, 30°, 35°, 40° og 45°.
M5 er et allround dæk, hvor opvarmningstiden og vedhæftningen på kold og våd asfalt er på højde med de bedste sports-touringdæk. Samtidig rækker stabilitet og vedhæftningen til sportslig kørsel ved høje hastigheder.
Sportec M5 Interact kan leveres i størrelserne: Fordæk: 120/70ZR17 og 120/60ZR17. Bagdæk: 160/60ZR17, 180/55ZR17, 190/50ZR17 og 190/55ZR17, og vil løbende erstatte Sportec M3.
Priseksempler: 120/70ZR17, 1548 kr. 180/55ZR17, 2098 kr.
Vi bringer hele prøveturen med Sportec M5 Interact i TN 3/10.
|
|
Tilbage |
|






