DanskDeutchEnglish
bliv medlem
køb & salg
Netbutik
kontakt
Bookmark and Share

MC Touring Camp



MC Touring Camp in english version.

MC Touring Camp in deutscher Ausgabe.



MC Touring Camp er en campingplads kun for motorcyklister. Den ejes og drives af MC Touring Club, som er Danmarks største forening for motorcyklister. Medlemmer af MC Touring Club Danmark samt alle udenlandske motorcyklister har adgang til campen.

Beliggenhed:
MC Touring Camp ligger lidt sydøst for Kolind lige midt på Djursland, kun cirka 25 km fra Grenå og Ebeltoft, og cirka 45 km fra Århus og Randers.

MC Touring Camp ligger i et område med dejlige MC-veje, og der er også flere badestrande og turistattraktioner inden for 25 km's afstand. For eksempel Skandinavisk Dyrepark, Djurs Sommerland, Grenå med Kattegatcenteret (hajer) og Ebeltoft med den gamle bymidte, Fregatten Jylland og Glasmuseet.

Adgang til pladsen har alle MCTC medlemmer med partner og børn. Hvert medlem kan desuden medbringe én gæst, som ikke er medlem af klubben. Desuden er alle udenlandske motorcyklister velkomne på pladsen. 

Biler og campingvogne har ikke adgang til pladsen. Biler (på parkeringspladsen) accepteres kun i forbindelse med transport af børn eller handicappede, og mindst én person i familien skal ankomme på MC.

Faciliteter:
MC Touring Camp har fine toilet-, badefaciliteter og både en børne- og almindelig svømmepøl. Der er adgang til køkken med adgang til køle- og fryseskab, vaskemaskine og tørretumbler. I baren/opholdsrummet kan der købes morgenmad, varm mad, snacks, is, slik, sodavand, øl og vin til rimelige priser - medbragt mad og drikkevarer må ikke nydes i baren/opholdsrummet og udendørs terrasse.

Åbningstider:
MC Touring Camp er åben hver dag i maj, juni, juli og august og i weekenderne (fredag eftermiddag til søndag middag) fra påske til og med april måned samt i september måned - lukker 27. september i 2015.

Bemærk:
Husk at medbringe, girokvittering eller medlemskort (bringes bag på Touring Nyt nr. 3) eller det nyeste Touring Nyt, hvor navnet står anført bagpå sammen med medlemsnummeret, som bevis på, at du er medlem af MC Touring Club. (nye medlemmer får det tilsendt efter betaling af kontingentet). Der er ikke brug for campingpas.

Priser:
Det koster kun 60,- kr pr. voksen at overnatte på MC Touring Camp. Børn fra 0-2 år kan medtages gratis, mens prisen pr. barn fra 2-14 år er 30 kr pr. nat. Der betales ikke noget for mc eller telt. Tomt telt 30 kr pr. nat.

På pladsen er der også hytter med henholdsvis 2. 4 og 6 køjer. Prisen for overnatning i hytterne er: 2- pers. hytte 130 kr.+60/30 kr. pr. person. ( der er 4 sovepladser i 2 pers. hytter) 4-pers. hytte 170 kr + 60/30 kr pr person, 6-pers. hytte 210 kr + 60/30 kr pr. person. Der er ingen sengetøj i hytterne, medbring selv sovepose. 

For stamgæster er der mulighed for at købe et sæsonkort. Kortet er strengt personligt og kan kun bruges af den, som det er udstedt til, og det gælder kun i den sæson, hvor det er købt.(teltet nedtages når det ikke benyttes) Pris 960,- kr.

Forudbestilling af hytter tilrådes, og i ugerne 26-33 kan reservation af hytter for mindre end 5 døgn tidligst ske 5 dage før ankomstdatoen. I uge 21 kan reservation af hytter for mindre end 3 overnatninger tidligst foretages 5 dage før ankomst dato.

For alle weekends kan reservation for mindre end hele weekenden også kun foretages tidligst 5 dage før. Forudbestilling til telt er ikke nødvendig. Der er ikke sengetøj i hytterne. Ved reservation af hytter skal medl. nr. i MCTC oplyses. Der skal betales for reserverede hytter som ikke bliver benyttet. Forudbestilling til telt er ikke nødvendig.

Yderligere information og reservation af hytter - mail touringcamp@mctc.dk, fax 8639 2805 eller se www.touringcamp.dk.

MC Touring Club|Markvangen 6, 8260 Viby J|Tlf. +45 8611 6200|Fax +45 8611 6259|Mail tn@mctc.dk