Køb og vedligeholdelse af styrthjelm

Ved køb af en ny styrthjelm opstår der ofte en række spørgsmål. Læs hvordan du vælger din hjelm og holder den i topform

 


Er en dyr hjelm bedre end en billig? Er pasformen i orden? Hvornår bør jeg skifte min gamle hjelm ud? Vi forsøger at give svaret på de mange spørgsmål, som dukker op i forbindelse med anskaffelse og vedligeholdelse af styrthjelm.

Den internationale SHARP hjelmtest viser, at en dyr hjelm ikke behøver at være mere sikker end en tilsvarende billigere hjelm, og at fibermateriale ikke nødvendigvis er bedre end plastik. Men for de ekstra penge får man ofte både bedre komfort og design. Eksempelvis en mere luksuriøs og eventuel aftagelig inderbeklædning, lavere vindstøj, ridsefast visir, specielt design med mere.



Flere nyere hjelme har en indbygget solvisir, som kan køres ned foran øjnene i stil med jagerpiloternes hjelme. Smart og funktionelt! Alternativet kan være et tonet visir.

Størrelsen og pasformen er vigtig. Start med at måle dit hoved med målebånd. Start midt på panden og mål hele vejen rundt om hovedet, så målebåndet rammer ca. en cm over ørerne. Målet giver dig en ide om, hvilken hjelmstørrelse der passer til dit hoved. Måler du eksempelvis ca. 58 cm rundt om hovedet, skal du starte med at lede efter en størrelse 57-58 hjelm, som er en medium, og størrelsen er angivet enten udenpå eller inde i hjelmen. Menneskers hovedform er dog meget forskellig, så prøv hjelmen grundigt, inden du køber!

Du vil opdage, at nogle mærker er som skabt til dit hoved, og andre er absolut ikke. Prøv derfor hjelme i en butik, hvor der er mulighed for at vælge mellem flere forskellige fabrikater. I princippet bør man vælge hjelm med lukkede øjne, til man finder dem, som passer bedst på hovedet. Først derefter bør man begynde at koncentrere sig om farve og design.

Hjelmen skal sidde godt fast og må gerne klemme lidt de første gange, du bruger den. Dog aldrig overdrevent eller hårdt på enkelte punkter, så den eksempelvis efterlader røde pletter i panden, da det kan give irritation og hovedpine. Det er vigtigt at din hjelm og mc-beklædning er komfortabel og passer til formålet, da det giver overskud og mere sikker kørsel.

Test pasformen ved at holde hovedet ligeud og forsøg at dreje hjelmen rundt på hovedet. Hjelmen skal sidde fast på hovedet og må ikke kunne vrides i nævneværdig grad.

Pres derefter med hånden på forsiden af hjelmen (for at simulere vindpres). Her må hjelmen ikke røre næse eller hage ved et moderat tryk.

Forsøg at krænge hjelmen af ved at løfte i bagkanten og derefter ved at løfte i forkanten. Hjelmen må i intet tilfælde kunne flyttes så meget på hovedet, at der er fare for, at den ryger af ved et sammenstød eller styrt.

Husk altid at spænde hageremmen forsvarligt inden kørsel, da hjelmen ellers let kan falde af ved et uheld og efterlade hovedet ubeskyttet. Hageremmen skal være justeret fast, men må dog ikke stramme ubehageligt. Den bør sidde, så man kan få to fingre ind under remmen, når den er strammet til.

Vægten af hjelmen er normalt ikke så afgørende. De fleste hjelme ligger inden for ca. 1.100 til 1.600 gram. Flip-up hjelme er dog ofte lidt tungere. Under kørsel påvirker en tungere hjelm nakkemuskulaturen mere end en let - specielt ved acceleration og opbremsninger. Vægtens betydning varierer altså efter, hvor kraftig en tyrenakke man har. Man bør af samme grund være specielt opmærksom på vægten, hvis hjelmen er til et barn.

Der findes flere forskellige hjelmtyper at vælge imellem. Integralhjelme, som er en lukket hjelm med kæbebeskyttelse, er de mest anvendte. De er normalt rimeligt støjsvage og findes til rimelige priser. Tjek altid, om du kan få løse visirer til hjelmen, da visiret er en sliddel, som skal skiftes en gang imellem. Kvaliteten og holdbarheden på visiret afspejler sig ofte i hjelmens pris. Altså kan man forvente at skulle skifte visiret oftere på en billig hjelm.

Flip-up, System eller oplukkelige hjelme ligner integralhjelme, men har oplukkeligt kæbeparti. Det kan især være en fordel, hvis man bruger briller. De findes lige som flere integralhjelme med indbygget "solbrille", men på grund af ujævnheder og åbninger ved lukkemekanismen er de ofte mere støjende under kørsel end integralhjelme. Overvej om hjelmen skal kunne lukkes op med kun én hånd, eller om det er ok, at man skal bruge 2 hænder.


Støjniveauet kan man ikke umiddelbart se på hjelmen, men flip-up hjelme laver ofte mere vindstøj end en permanent lukket integralhjelm. Snak eventuelt med nogen, der kender hjelmen, læs test eller prøv den selv på en køretur. Farven på hjelmen betyder noget for både "inde-temperaturen" og synligheden. Jo lysere, jo køligere, og stærke farver giver større synlighed i trafikken.


Med Shoei Multitec flip-up hjelmen følger der et gradvis tonet visir. Desuden medfølger et støjreduktionssæt, og kindpuderne er udtagelige. Udtagelig inderbeklædning er en stor fordel ved rengøring af hjelmen.

Pilothjelmen er en åben hjelm og ofte billigere end de andre. Den har dog ingen eller meget lidt beskyttelse omkring kæbepartiet og foran ansigtet. Derfor er den ikke så sikker som en lukket hjelm. Man kan dog få en pilothjelm med en aftagelig kunststofbøjle foran, hvilket skulle mindske risikoen for at få skader i ansigtet ved en ulykke.


Den åbne pilothjelm er især populær til tilbagelænede og ældre motorcykler. Pilothjelmen kan være behagelig på en varm sommerdag. Den yder dog ikke meget beskyttelse for ansigtet ved skader omkring kæbepartiet, som integralhjelmen til venstre har været udsat for.

Pleje og vedligeholdelse af styrthjelm

Din styrthjelm er mere skrøbelig, end du tror. Her er nogle råd om, hvad du bør og absolut ikke skal gøre, hvis du vil holde ”snublekysen” i topform.

Behandl din hjelm, som om den er skrøbelig. Taber du hjelmen, kan det forringe dens evne til at beskytte dit hoved, også selv om det ikke giver synlige skader på hjelmen.

Ved rengøring af hjelmen bør man nøjes med at bruge rent vand og eventuel en meget mild sæbe eller en speciel hjelm-rens. Saltvand, stærke rengøringsmidler, opløsningsmidler med mere kan skade hjelmen, selv om du ikke umiddelbart kan se det. Derfor bør man heller ikke selv male hjelmen uden at undersøge, hvad producenten anbefaler.

Ofte kan visirer bøjes helt omkring, uden det tager skade. Men kommer visiret i forbindelse med renseprodukter, som ikke er egnet til polycarbonat (plastik), aftager visirets fleksibilitet. Med tiden revner visiret ofte, da kemien i opløsningsmidler nedbryder plasten.

Fluekirkegården på visir og hjelm kan fjernes uden brug af vold, magt eller vinkelsliber. Læg en våd klud, en våd køkkenrulle eller lignende på hjelmen i ca. 10 minutter, og du vil let kunne fjerne insekter med mere, når de har fået lov at bløde op et stykke tid. Stærkere rengøringsmidler ridser, matterer og ødelægger hjelmens materialer, især visiret. Husk at skifte visiret ud, hvis det er blevet ridset eller der er sket andet, der kan genere udsynet.

Sæt ikke klæbemærker eller lignende på hjelmen, da yderskallen kan blive skadet af limen, og stil aldrig hjelmen tæt op ad stærk varme, benzin eller stærke opløsningsmidler.

Klassikeren (som jeg ofte selv bruger) med at lægge handskerne ind i hjelmen efter kørsel er heller ikke verdens bedste ide. Da handskerne kan indeholde rester af benzin, olie, kædefedt og andre stærke sager. Velcrolukningen på handskerne kan også ødelægge interiøret.

Brug heller ikke hjelmen til at sidde på. Den er konstrueret til at beskytte dit hoved og ikke som campingstol. Altså, hjelmen bør kun monteres i den rigtige ende.

Kør ikke med en hjelm (evt. passagerhjelmen) hængende i hjelmlåsen eller lignende, da det overbelaster hagestroppen. Brug hellere en hjelmstrop eller lignende, så hjelmen kan transporteres forsvarligt på bagsædet.

Man bør i øvrigt ikke placere sin hjelm op af en varmekilde som eksempelvis udstødningen. Materialet i hjelmen kan klare op til ca. 60 grader, men fra omkring 70 grader tager den skade, så sikkerheden ikke længere er høj nok.

Som fingerregel anbefaler de fleste producenter, at man skifter sin hjelm ca. hver femte år. Har den fået et hårdt slag, eller har den været udsat for styrt, bør man udskifte den med det samme. Specielt indmaden i hjelmen er kun designet til at klare et hårdt slag, derefter mister den størstedelen af sin evne til at absorbere slag.

Artiklen har også været bragt i TN 2/09 s. 54-56.


Hastighed og støjniveau

Vindstøj er en overvejende del af det at køre motorcykel, og stort set ingen hjelm alene kan dæmpe vindstøjen acceptabelt, hvis der køres med hastigheder over 100 km/t. Overstiger støjniveauet 85 dB i længere tid, kan det være skadeligt for hørelsen. Nedenstående tabel giver et indblik i, hvor lang tid man maksimalt bør køre motorcykel med en given hastighed uden beskyttelse i ørerne.

 

Hastighed

Støjniveau

Maksimal påvirkning i tid

100 km/t

94 dB

15 minutter

120 km/t

98 dB

7 minutter

140 km/t

102 dB

3 minutter

160 km/t

106 dB

90 sekunder


Sikkerhedstests af hjelme

I Europa skal en mc-styrthjelm være testet efter en ECE standard for at måtte sælges. I USA testes styrthjelme til mc-brug efter Snell standarden. Få et overblik over standarderne nedenfor og få et dybere indblik i testene på Helmet Testing Standards.

 

 

ECE-normen

ECE 22-05 er en minimumsstandard, som en styrthjelm skal opfylde. Bag forkortelsen er der i det 22. regelsæt af Economic Commission for Europe (ECE) defineret, hvad en motorcykelhjelm skal kunne, og efter hvilket skema den skal kontrolleres. Siden 2002 er det den femte lovændring af ECE 22, der er trådt i kraft.

 

En hjelm, som har gennemgået og bestået testproceduren, erkendes bag et godkendelsesmærkat, som skal være syet fast på hjelmen.

 

 

Den korrekte ECE-godkendelsesmærkat er påsyet og indeholder information som ”E4” for godkendelsesland (Holland), ”05” for ECE 22-05 og ”P” for beskyttelse af den nederste del af ansigtet, ”95011” for godkendelsestype af en specifik hjelmmodel (her Arai RX-7 Corsair), og ”0087340” er et unikt (Arai) serienummer. Foto: Arai

 

Testproceduren er kompleks, og før bestemte tests skal hjelmen være i det ”rette miljø”. Testene omfatter blandt andet målinger af støddæmpningsværdier på forudbestemte steder af skallen, en skrabetest, test af modstandskraften i hageremmen og kontrol af størrelsen og lysgennemgangen i visiret.

 

Ved en anslagstest måles værdier for påvirkningen af kraniet, der benævnes som ”Head Injury Criterion” (HIC). Ud fra denne værdi kan man aflede, hvilken kollisionshastighed en hjelm kan klare.

 

Generelt kan ECE 22-05 ikke betragtes som et kvalitetsstempel. Selv hjelme, der sælges til dumping-priser i fødevare-discountbutikker, lever op til ECE 22-05, og det skyldes – som eksempelvis tyske TÜV gør opmærksom på – at hjelmene er forstærket på de fem steder, som anslagstesten gennemføres. Desuden er sandsynligheden for, at man netop rammer én af de fem punkter ved et styrt nok meget ringe.

 

Se mere på www.unece.org

 

 

Sharp-initiativet

 

Den britiske regering gemmer bag forkortelsen SHARP ”Safety Helmet Assesment and Rating Programme”. Initiativet blev etableret i 2007 ud fra overbevisningen om, at selvom alle solgte hjelme er ECE-godkendte, er der stadig forskel i sikkerhedsniveauet. Sharp mener at give forbrugeren muligheden for at vælge den bedst beskyttende hjelm.

 

I tidligere studier fandt den britiske regering ud af, at der kunne spares op til 50 liv årligt, hvis motorcyklister tog markedets sikreste hjelme på hovedet. På basis af uheldsstudier blev der derfor udviklet et testprogram, som skulle efterligne reelle uheldssituationer. Hjelme, som har gennemført testprogrammet, bliver bedømt med op til fem stjerner.

 

Kritikere mener dog ikke, at testen er meget værd. Sharps testprogram er nemlig baseret på ECE 22-05, der som nævnt ikke gennemfører penetreringstest, og blot udfører anslagstests på fem fikserede punkter.

 

Se mere på http://sharp.direct.gov.uk

 

 

Snell-testen

Snell-organisationen blev stiftet i 1956 på baggrund af en amerikansk racerbilkørers død. William ”Pete” Snell døde under en ulykke af hovedskader, selvom han bar hjelm. De tilbageværende oprettede derfor en stiftelse, som har gjort sig til opgave at udvikle nye teststandarder for styrthjelme.

 

Hjelme til motorcyklister testes efter den nyeste standard M2010 (efterfølger af M2005). Generelt er punkterne i Snells testprocedurer kendt for at være skrappe. Især ved penetreringstests skal der opnås høje værdier for at bestå.

 

Kritikere mener dog, at Snell-testens strenge penetreringstest modvirker hjelmproducenterne brug af stødabsorberende materiale, som netop ellers er den vigtigste faktor ved motorcykeluheld. Omvendt har Snell-testen frit spil for valg af anslagspunkter, og dermed kan der specifikt søges efter svage punkter.

 

Se mere på www.smf.org

Den nedenstående video viser, hvordan brasilianske Vaz delvis producerer sine hjelme maskinelt og ved hjælp af håndarbejde.

 

også delvist været bragt i TN 1/11 s. 62-68.