MC nyheder

Stort outlet og udstyrsmarked i november

  • mctc - outlet.jpg
  • mctc outlet i Jamo domicil Glyngøre.jpg

Et spændende nyt marked med salg af udstyr, reservedele og tilbehør fra mc-forhandlere afholdes ultimo november i det tidligere Jamo-domicil i Glyngøre.

De store lokaler, som tidligere indeholdte Jamo højttalerfabrikation, danner den 25.-26. november rammen om et stort udstyrs- og outlet-marked.

Navnet på arrangementet er Bike Market. Her bliver det muligt at ose, købe og prutte om priserne, så der er altså også mulighed for at gøre en god handel, hvis man ikke er bange for at købe snart udgående modeller. Foruden de snart udgående modeller, vil dog også nye produkter og fremtidens udstyr blive vist i boderne.

Da det hele handler om den tohjulede verden, vil der naturligvis også være motorcykler med. Men da der er tale om et udstyrs og outlet-marked, så har motorcyklerne ikke førsteprioritet.

Udover Outlet tilbyder Bike Market åbent showroom med café, hvor der kan købes kaffe, kage og kolde drikke. Der vil også være mulighed for at købe hakkebøf med bløde løg og kartofler, ristet pølse med brød, kolde drikke, samt kaffe og kage i kantinen.

Bike Market er åbent begge dage 25.-26. november fra kl. 10.00 til 17.00. Det samme er Café og kantine naturligvis. Arrangementet afvikles på Elmevej 8, 7870 Roslev.

Se mere om udstillingen her.