MC sport

Britisk sejr i argentinsk kaos-GP

Cal Crutchlow vandt søndagens kaotiske MotoGP i Argentina, hvor den regerende verdensmester Marc Marquez indkasserede ikke mindre end tre straffe undervejs i løbet.

En heftig regnbyge over Termas de Rio Hondo circuit kort før start spillede en vigtig rolle i de kaotiske scener, som udspillede sig både før, under og efter starten i det argentinske MotoGP.

Regnen fik umiddelbart de fleste kørere i feltet til at skifte til regndæk. Men da asfalten hurtigt tørrede delvist op, så fortrød de det igen - inden løbet blev skudt i gang. Kørerne trak herefter deres motorcykler væk fra startstregen og ud i pitten - og til sidst var kun manden på pole, Jack Miller, tilbage på startstregen. Han havde nemlig i forvejen besluttet sig til at gamble på slicks-dæk til racet.

Med resten af feltet i pit besluttede løbsledelsen dog at udsætte starten af sikkerheds hensyn, hvilket gjorde Miller og Pramac Ducati teamet rasende, da Miller nu mistede fordelen af, at han som eneste mand havde valgt de rigtige dæk til racet.

Efter flere overvejelser besluttede løbsledelsen, at Miller kunne starte fra pole-positon, imens de nærmeste konkurrenter skulle starte fra tredje række (P12) og bagud.

Dramaet fortsatte dog, da Marc Marquez Repsol Honda gik i stå inden starten gik. Men i stedet for at blive stående og hæve hånden, ifølge reglerne, så valgte Marquez at løbe sin maskine i gang og kørte endda imod kørselsretningen på vej tilbage til sin startposition.

Da starten gik, gik Marquez straks forbi Jack Miller og førte løbet. Men Marquez modtog hurtigt en straf, som lød på en tur igennem pitten for sin bizarre opførsel på startstregen.

Herefter lignede den spanske verdensmesters kørsel mest af alt en brav tyrefægter, der aggressivt gik efter at nedlægge alt, der kom imellem ham og en sejr. Første offer på Marquez rambukkørsel op igennem feltet blev Aleix Espargaro på Aprilia, og Marquez indkasserede en straf (hvor han skulle falde en plads tilbage) for at påkøre Espargaro.

Den spanske matador stoppede dog ikke her. Da han nåede op til Valentino Rossi på 6. pladsen, kørte han også ind i siden på ham under en overhalings manøvre - og skubbede derved italieneren ud på græsset, hvor Rossi styrtede.

 

Det gav Marquez sin tredje staf under løbet (som lød på + 30 sekunder), og spanieren blev dermed rykket fra 5. til 18. pladsen, som blev slutresultatet i racet.

Marquez nåede aldrig at blande sig i kampen om sejren. Den stod i stedet Jack Miller, Johann Zarco, Alex Rins og Cal Crutchlow for. Crutchlow trak det længste strå foran en hårdt kæmpende Johan Zarco i et neglebidende tæt opgør på den stadig halvvåde og vanskelige bane – imens Rins leverede en fornem tredjeplads til Ecstar Suzuki-teamet foran Miller på 4. pladsen.

14 sekunder efter på 5. pladsen kom Movistar Yamahas Maverick Vinales, der passerede det ternede flag foran Andrea Dovizioso. Rossi kom op igen efter sit styrt og sluttede som nummer 19 og udenfor point ligesom Marquez.

Med sejren i Argentina fører Crutchlow med 38 point nu MotoGP-mesterskabet foran Andrea Dovizioso med 35 point og Johann Zarco på tredjepladsen med 28 point – hvilket er første gang, en brite fører et MotoGP i kongeklassen, siden Barry Sheene førte 500GP-serien i 1979.

Se resultatliste m.m. på motogp.com

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.