DM-finale på Jyllandsringen

  • IMG_9702 (002).JPG
  • Prang_0572a.jpg
  • IMG_9901 (002).JPG

Med to dugfriske sejre i bagagen fra Ring Djursland er René Prang storfavorit på sin Ducati 916, når der i kommende weekend kæmpes om DM-titlen i Classic Race Superbike på Jyllandsringen.

Sidste afdeling af DM køres i den kommende weekend på Jyllandsringen i forskellige klasser, hvor René Prang foruden deltagelse i Classic Race 7D Superbike på Ducati 916, også deltager i moderne Superbike på Aprilia RSV4 RF.

 

Ved 3. afdeling af DM på Ring Djursland i weekenden den 9. og 10. september vandt den regerende mester René Prang begge løb i 7D Superbike og udbyggede sin samlede DM-føring.

 

Op til weekendens løb var der dog tvivl om Prangs deltagelse, da skaderne fra et uheld for fire uger siden ved Copenhagen Historic Grand Prix stadig plagede ham. Men Prang valgte at deltage for at forsvare titlen – og både den skadede skulder og overarm holdt til strabadserne.

 

Prangs Ducati 916 blev også en del skadet ved mødet med betonmuren i København, men Vagn Jensen fik den renoveret. Da den var klar fredag, skulle den lige startes op, hvilket dog ikke lykkedes i første omgang. Efter flere timers fejlsøgning, lykkedes det at identificere fejlen, som var en lille chip, der var hoppet ud af stikket i styreboksen ved styrtet i København.  

 

Fra pool position lagde René Prang sig i spidsen af feltet i lørdagens race og vandt med godt 18 sek. til nr. to. Med en startplacering som nr. tre, efter tidtagningen til søndagens løb gentog, han øvelsen med at føre racet fra start til mål. Prang sluttede denne gang godt 7 sek. foran nr. to, da der blev vinket med det ternede flag – og både tidtagning og løb lørdag og søndag, blev kørt på en regnvåd bane.

 

Resultat lørdag:

  1. plads: René Prang
  2. plads: Michael Møller Pedersen
  3. Plads: Brian Glyngø Pedersen

 

Resultat søndag:

  1. plads: René Prang
  2. plads: Brian Glyngø Pedersen
  3. plads: Asbjørn Hannibal

 

Stillingen efter 3. afdeling i Classic Race Superbike:

  1. plads: René Prang: 100 point
  2. plads: Asbjørn Hannibal: 63 point
  3. plads: Stig Jarmer: 55 point

 

Tidsskema og aktiviteter i kommende weekenden på Jyllandsringen.