MC sport

Marquez dominerede spansk kaos-GP

Spanske Marc Marquez tog teten og efterlod sine nærmeste konkurrenter i støvet ved weekendens MotoGP på Jerez.

Repsol Hondas Marc Marquez dominerede den spanske GP og tog sin første MotoGP-sejr i kongeklassen på Jerez-banen.

Ducatis Jorge Lorenzo lavede en overraskende start og tog føringen, men efter syv omgang tjekkede Marquez ud og stak af fra det øvrige felt.

Bagved Marquez kæmpede teamkollegaen Dani Pedrosa en brav med de to Ducati-fabrikskørere Lorenzo og Andrea Dovizioso – en kamp der endte i fuldkommen kaos, da Pedrosa styrtede og tog de to øvrige med i faldet.

Uheldet skete i det skarpe sving for enden af den korte langside på bagsiden af Jerez-banen, da Dovizioso gik først ind i svinget i en bremseduel med Lorenz. Begge Ducati-kørere bremsede dog så sent og dybt ind i svinget, at de efterlader et hul, som den bagfrakommende Pedrosa forsøger at udnytte i en ambitiøs overhalingsmanøvre.

Det hele endte dog i et tremandsstyrt, da Pedrosa ikke kan undgå Lorenzo, i det han forsøger at kæmpe sig tilbage på racerlinjen, imens Pedrosa forsøger at snige sig indenom.

Herefter var der fri adgang til andenpladsen på podiet for Yamaha Tech3-køreren Johann Zarco, som sluttede fem sekunder efter Marquez, imens Andrea Iannone med sin tredjeplads sikrede endnu en podieplads for Suzuki.

Blandt de faldne under den spanske sol var også manden på pole position, Cal Crutchlow (som endda styrtede to gange i samme løb), ligesom Suzukis Alex Rins igen måtte se en mulig podieplads forvandle sig til grus og støv.

Finske Mika Kallio var igen med som Wild Card-kører for KTM på Jerez - og som 10. mand forbi det ternede flag slog den seje finne begge fabriksteam-kolleger, Pol Espargaro og Bradley Smith, der sluttede hhv. som nr. 11 og 13. på Jerez.

Resultatet betyder, at den regerende verdensmester Marc Marquez nu fører MotoGP 2018 med 70 point, foran franske Johan Zarco på 58 point og Maveric Vinales på 50 point.   

Top 10 på Jerez:
1. Marc Marquez, Honda, 41’39.678
2. Johann Zarco, Yamaha, 00’05.241
3. Andrea Iannone, Suzuki, 00’08.214
4. Danilo Petrucci, Ducati, 00’08.617
5. Valentino Rossi, Yamaha, 00’08.743
6. Jack Miller, Honda, 00’09.768
7. Maverick Vinales, Yamaha, 00’13.543
8. Alvaro Bautista, Ducati, 00’14.076
9. Franco Morbidelli, Honda, 00’16.822
10. Mika Kallio, KTM, 00’19.405

Se hele resultatlisten m.m. på www.motogp.com

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.