MC nyheder

Danmarkspremiere på BMW K 1600 B

  • IMG_3754.jpg
  • IMG_3675.jpg
  • IMG_4015.jpg
  • IMG_3992.jpg
  • IMG_3815.jpg
  • IMG_3614.jpg

Det tyske mærke har lavet en Bagger-udgave af deres K 1600, og vi har været ude at teste den sammen med en anden BMW!

BMW K 1600 B debuterer netop nu hos den danske forhandler Xpidit, men vi har allerede haft fornøjelsen af at prøve den.

Baggeren bygger grundlæggende på samme teknik som touringcyklerne K 1600 GT og GTL, men er udført i den karakteristiske baggerstil, med faste sidetaske og en faldende bagende. De 160 hk leveres af en 6-cylindret rækkemotor, og den store motorcykel kan leveres med nok udstyr til at gøre de fleste dyrere biler til skamme. Prisen er selvfølgelig også deroppe af med en start på 326.800 kr., og ekstraudstyrslisten er lang, lokkende og endnu mere bekostelig.

Motorcyklens størrelse taget i betragtning tog vi ned og skød nogle billeder sammen med en anden 2-personers, 6-cylindret BMW i cirka samme udstyrs- og prisleje. Denne model havde dog fire hjul, men også seks år og 50.000 km på tælleren, og så lyder en splinterny K 1600 B jo som et slagtilbud.

I morges lavede vi en gættekonkurrence på vores Facebook-side, og lige nu kan du finde en præsentationsvideo af BMW's bagger samme sted.

Du kan læse meget mere om BMW K 1600 B i næste nummer et Touring Nyt, der udkommer 22. september.

BMW Z4 sDrive 23i var venligst udlånt af Allan Hansen Automobiler.