MC nyheder

Opløbssvinget til Årets mc

  • IMG_9379 net.jpg
  • IMG_9349 net.JPG
  • IMG_9302 net.jpg

De fem finalister til Årets mc 2017 er fundet efter et spændende opløb med mange forskellige bud i torsdagens indledende afstemning - se hvem der kom med.

Inden afstemningen har mc-journalisterne været igennem to dages intens kørsel med de ca. 40 maskiner, der blev leveret til opgaven fra forskellige mc-importører.

 

Kandidaterne er alle introduceret i Danmark efter maj 2016. De er hovedsagelig testet på landevej, men der er også blevet plads til et par timers banekørsel på FDM-Jyllandsringen i arrangementet.

 

Efter et par dages kørsel er de 5 finalister nu fundet via den indledende afstemning – da hver af mc-journalisterne skrev navnene på de 5 modeller, som de ønskede med i finalen.

 

Første afstemning afslørede en bred vifte af modeller, og kandidattavlen så sådan ud:

 

BMW G 310 R

Ducati Monster 797

KTM Duke 390

Kawasaki Z 650

Honda CMX 500 Rebel

Kawasaki Versys-X 300

Triumph Street Triple RS

Kawasaki Z 900

Honda CBR 650 F

Benelli TRK 502

Yamaha Tracer 700

Ducati Multistrada 950

 

Herudaf blev de 5 modeller, som flest havde stemt på udvalgt - og kandidaterne der skal stemmes om i dag kl 14 til Årets mc 2017 er følgende:

 

BMW G 310 R

Kawasaki Z 650

Kawasaki Versys-X 300

Triumph Street Triple RS

Kawasaki Z 900