MC nyheder

Indian og Jack Daniel’s blander blod igen

  • 2018-jack-daniels-gallery-6.jpg (1)
  • 12.jpg
  • 18.jpg
  • 2018-jack-daniels-gallery-3.jpg (1)
  • 2018-jack-daniels-gallery-10.jpg (1)
  • 2018-jack-daniels-gallery-11.jpg (1)
  • 2018-jack-daniels-gallery-13.jpg (1)
  • 2018-jack-daniels-gallery-14.jpg (1)
  • 2018-jack-daniels-gallery-16.jpg (1)
  • 2018-jack-daniels-gallery-17.jpg (2)

Amerikas første motorcykelproducent, Indian Motorcycle, og Amerikas første registrerede destilleri, Jack Daniel’s, sender for tredje år i træk en række custom-motorcykler på gaden.

Hvis du både er vild med whiskey og amerikanske motorcykler, er det værd at spidse ører. Indian Motorcycle og Jack Daniel’s er igen gået sammen om at fremstille en serie af custom Indian-motorcykler med gennemgående Jack Daniel’s-tema.

Denne gang er det den nye Indian Scout Bobber på 1.133 kubik, der udgør basen for custom-cyklen, som har fået navnet “Jack Daniel’s Limited Edition Scout Bobber”. Der vil blive fremstillet i alt 177 eksemplarer, som henter inspiration fra Jack Daniel’s Fire Brigade verdens eneste destilleri med eget brandvæsen.

Custom-detaljerne tæller blandt andet individuel nummerering, to-tonet matsort lakering og 24 karat guld grafikker på tank og skærme. Hertil kommer perforeret lædersæde med Jack Daniel’s broderinger samt custom håndtag og fodhvilere.

Der bliver åbnet op for reservationer 13. marts., mens levering vil finde sted i starten af july. I USA begynder priserne begynder ved 15.999 $, mens de europæiske priser endnu ikke er blevet offentliggjort. Ønsker man at få fingre i en af de unikke Jack Daniel’s-modeller, handler det dog om at være hurtig på aftrækkeren.

I 2016 blev Jack Daniel’s Limited Edition Indian Springfield og Indian Chief Vintage udsolgt på mindre end otte timer, mens Jack Daniel’s Limited Edition Indian Chieftain blev revet væk på under 10 minutter i 2017.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.