MC nyheder

Mc-forbud på flere tyske veje

Vær opmærksom på, at der kan være mc-kørselsforbud på bestemte veje i Tyskland, hvis ferieturen på to hjul er planlagt over vores sydlige landegrænse.

Snart starter ferien for mange og måske en tur sydpå med motorcyklen. Her bør man være opmærksom på, at motorcykler har kørselsforbud på bestemte veje i Tyskland – og det gælder fra totalt forbud til bestemte tidspunkter eller weekender.

 

Ifølge oplysninger fra svenske SMC er der i slutningen af ​​maj 132 ruter med motorcykel-forbud i Tyskland. Mc-forbuddet gælder for flere populære mc-ruter, og selv om årsagen ifølge oplysninger skyldes kørsel med for høje hastigheder og unødig støj m.m., så rammer forbuddene også mc’ister, der kører lovligt

 

Tyske Biker Union har en liste, som løbende bliver opdateret. Der gives dog ingen garanti for, at alle veje er korrekte - og motorcyklister kan selv gå ind og registrere ændringer på veje i Tyskland.

Følg linket til kortet fra Bike Union 

 

Oversættelse:

SaSo: vejen er lukket for motorcykel-trafik lørdag, søndag og helligdag.

Wochenende: weekend

Vollsperrung: vejen er lukket for motorcykel trafik alle ugedage.