MC nyheder

Midsommerfest på Campen

Lørdag den 17. juni inviteres der til Midsommerfest på MC Touring Camp ved Nødager på Djursland.

MC Touring Camp afholder igen i år en hyggelig midsommer-weekend. Det er i weekenden d. 16.-18. juni med festen om aftenen lørdag den 17. juni. Fra klokken 18 bydes der på helstegt gris, pølser, salat m.v., og prisen er 125 kr, så længe spisebilletter haves - og ellers er der Campens normale madprogram at vælge imellem.
For børn og barnlige sjæle vil der være aktiviteter om eftermiddagen, og hen på aftenen gør vi klar til skumfiduser, som naturligvis ristes over flammerne ved bålpladsen under kyndig vejledning af erfarne skumfidus-ristere.
Fra kl. 22 til kl. 0.30 er der live musik med Mr. Dean & The Rebels.