MC nyheder

Enghave Motor skifter ejer og adresse

  • 15697700_1253551091358022_3740536800251865549_n.jpg
  • 15325145_1240184996027965_401961991806340739_o.jpg

Suzuki-importør C. Reinhardt a/s har valgt at sælge mc-forretningen Enghave Motor – den tidligere butikchef og nye ejer holder åbent hus i de nye lokaler fredag den 10.

Tidligere butikchef hos Enghave Motor A/S, Johan Simony, har købt og overtaget Enghave Motor pr. 1. januar 2017 og stiftet Enghave Motor – Suzuki Center København ApS.

 

Johan startede i marts 2003 som sælger og blev efter få år butikchef i Enghave Motor A/S. Johan er derfor ikke bare en rutineret sælger, men også en erfaren leder. Han har på den baggrund opbygget et solidt kendskab til branchen, ligesom han har serviceret en bred vifte af kunder, herunder en lang række samarbejdspartnere i branchen.

 

Efter 85 gode og spændende år på Enghavevej i hjertet af København, har Johan valgt at flytte butikken til nye og moderne lokaler i Taastrup. Johan tror og håber på, at nye som gamle kunder vil følge dem fra Vesterbro til Taastrup.

 

Johan og medarbejdere ser frem til at tage imod leverandører, kunder, familie og venner til åbnings-reception fredag den 10. februar 2017, kl. 12.00-19.00 i de nye lokaler på Roskildevej 316, 2630 Taastrup.