Naldmose Camping

15 % rabat på overnatning på Naldmose Strand Camping.

Naldmose Strand Camping er centralt beliggende på øen Als og er oprindelig en gammel strandgård. Campingpladsen ligger i naturlige rammer direkte ved Lillebælt og midt i Nørreskoven.
 
Pladsen er et centralt udgangspunkt for udflugter til Danfoss Universe, Dybbøl banker, handelsbyerne Sønderborg, Flensborg og eventuelt et smut med færgen til Fyn eller Ærø.
 
Selve pladsen er på ca. 150 enheder, delvis anlagt i terrasser og med store træer på en del af pladsen. Alle pladserne har strøm og trådløs internetforbindelse. Fra en stor del af pladserne og fra de fleste hytter er der havudsigt. Der er to pæne centralt beliggende sanitetsbygninger, dejlig opholdsrum og kiosk med eget bageri.
Der er en legeplads til børn fra 0-10 år, og i skovkanten ligger der en hoppepude og en boldbane. Desuden er der en masse forskellige 2-3 og 4-hjulede køretøjer til fri afbenyttelse for børnene.
 
Her også noget af Danmarks bedste bade- og fiskevand, børnevenlig strand, badebro, bådslip, og man er selvfølgelig også velkommen til at medbringe sin egen båd. I lystbådehavnen er der bådudlejning og mulighed for fisketure med kutter.
 
Et helt specielt kendetegn for pladsen er, at selv om der er fuldt belagt, og børn leger, er der utroligt stille og fredfyldt. Så går man efter afslapning i en storslået natur, er Naldmose Strand Camping et besøg værd.
 
Medlemmer af MCTC tilbydes 15 % rabat på overnatning ved fremvisning af gyldigt MCTC-medlemskort. (Der ydes dog ikke rabat i juli måned.)
 
Naldmose Camping er beliggende på:
Naldmose 12, Fynshav
6440 Augustenborg

 
Yderligere information på tlf. 7447 4249 eller www.naldmose.dk.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.