Dækteori - vender dækmønstret rigtigt?

Forskellige dækmønstre giver ofte anledning til forvirring. Mønsterretningen på mc-dæk har dog overvejende betydning for dækkets evne til at modstå påvirkninger fra kørsel, og her er evnen til at dræne vand sekundær.
 
Et veldesignet dækmønster er en nødvendighed for effektiv dræning af vand på vejbanen, og mc-dæk underkastes naturligvis strenge tests under våde forhold, så man undgår akvaplaning. Det ved de fleste, men især de v-formede dækmønstre giver ofte anledning til diskussioner, når v’et peger i forskellige retninger på de forskellige dæk.

Rillernes retning i dækmønstre har generelt ingen betydning for, hvor effektivt vandet drænes, da vandet automatisk følger ”flugtvejen” i dækmønstret, ligegyldigt hvilken retning rillerne peger. Vandet strømmer altså ikke i modsatte retninger på grund af modsatrettede riller i mønstret.
 
Afgørende for effektiv dræning af vand er derimod antal, størrelse og udformningen af rillerne på slidebanen, ligesom rillekanternes skarphed har betydning for, hvor effektivt vandfilmens overflade brydes. Michelin Pilot Road 3 har eksempelvis tynde striber på tværs af omløbsretningen, som yderligere hjælper med at bryde vandoverfladen. Samtidig giver det ekstra bevægelse i gummiet, jo mere slidebanen er opdelt, og det genererer mere varme i dækket. Generelt kan man sig, at et grovere mønster er en fordel på våd kølig asfalt, men det kan samtidig medvirke til, at dækket overopheder ved hårde påvirkninger på varm og tør asfalt. Leverandørerne til mc-branchen arbejder generelt i en verden af kompromiser. Det ”rigtige” valg af mc-dæk afhænger af kørselsbehov og anvendelsesområde, og dækkene skal passer til både kørestil, mc og kørslens formål.  
 
Mønsterdesignet på almindelige landevejsdæk er overvejende udformet, så mønstret bedst muligt klarer påvirkningerne fra kørslen, og da for- og baghjulet belastes forskelligt, ser man som regel modsatrettede v-mønstre på de to dæktyper.
 
 
 
 
Der er ingen grund til at panik med modsat rettede dækmønster, som eksempelvis v-mønstrene på Michelin Pilot Road 3 for- og bagdækkene. Vand kan drænes effektivt fra vejbanen med begge mønstertyper.   
 
Forhjulet belastes især under opbremsning og i sving. Når motorcyklen drejer, trækker kræfterne sidelæns i dækkets trædeflade i forhold til kørselsretningen, og hvis man samtidig bremser giver det et kombineret træk i dækket, som er skråt bagud på trædefladen i forhold til kørselsretningen.
 
På baghjulet er den største kraftpåvirkning acceleration, og derfor vender mønstret her som regel modsat af fordækket.
 
Når mønsteret er designet i den samme retning som den kombinerede kraft fra sving og bremsning på eksempelvis fordækket (altså V-formede eller bare skrå linjer på siderne af trædefladen, der peger bagud) vil man opnå en højere slidstyrke, ligesom det bidrager til bedre stabilitet under nedlægning og bremsning – mest udpræget på tør asfalt.
 
Mønstrets kanter medvirker dog også til bedre vejgreb ved at gribe/skrabe i asfalten, men det er overvejende af betydning på våd asfalt. Et dækmønster, hvor kanterne vender modsat bremseretningen, giver samtidig større slitage, så kanterne på mønstrene let begynder at vippe og slides uens i forhold til resten af slidbanen. Dækmønstre udformes derfor efter, hvilken type kørsel dækket er beregnet til (eksempelvis touring eller sport) i ønsket om at opnå det bedst mulige kompromis mellem performance, vejgreb og slitage.
 
Kraftpåvirkning af mønsteret på fordækket
Det er nødvendigt at generere sidekraft for at kompensere for centrifugalkraften. Når man ankommer til en kurve med nedbremsning, overføres bremsekraften til mønsterblokkene i kontaktfladen. Disse to kræfter skaber kombineret kraft (combined force).
 
 
Hvis mønsteret er parallelt med kombineret kraft, gør det stivheden i blokkene højere. Dette forbedrer bremsestabiliteten og øger svingperformance / styrerespons.
 
Hvis mønsteret er vertikalt med kombineret kraft skaber det kanteffekt. Dette skaber mere grip og stabilitet ved svingkørsel.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.