Det er vigtigt at skelne mellem nødreparationer og blivende reparationer. Nødreparationer er alle reparationer udført uden at afmontere dækket – altså ”skyde” en lap igennem udefra. Man kan købe et sæt med kulsyrepatroner samt et håndværktøj til brug på landevejen. Disse reparationer er ikke godkendte reparationer og må kun benyttes til nærmeste værksted. Scooterreparationer er undtaget herfra – men scooterlapper må naturligvis ikke bruges i højhastighedsdæk. Blivende reparationer: Der er visse forudsætninger for at kunne lappe et dæk i håndværksmæssig korrekt forstand.
Som hovedpunkter kan nævnes:
- Skaden skal være sket i den midterste 1/3 af dækket. - Dækket må ikke være kørt tom for luft. Det betyder, at der ikke må findes gummismuld i karkassen, da inderlineren (den indbyggede slange i et slangeløst dæk) så er beskadiget.
- Der må heller ikke være misfarvning eller rynkedannelse indvendig i karkassen, der indikerer overbelastning af denne.
- Dækket skal kunne lappes, så det fortsat er slangeløst. Det betyder, at et søm/skrue skal være gået vinkelret igennem karkassen. Hvis det er gået skråt igennem, kan man ikke trække en lap skråt igennem dækket.
- Skaden på dækket må ikke overstige lapstørrelsen for dæktypen. Dvs. på et radialdæk (W-hastighedskode) må lappen ikke være større end 3 mm – ellers skal dækket kasseres. Flintestensskader (skåret/revne i dæk) må heller ikke repareres.
- Fordæk bør som udgangspunkt aldrig repareres, da risikoen ved lufttab er for stor.
Det er således op til hver enkelt forhandler at vurdere, om man kan reparere dækket forsvarligt. Reklamationsretten frafalder, hvis dækket er lappet, og produktansvaret overgår til det reparerende værksted. Det pågældende reparationsfabrikat (TECH, TipTop eller andet) står for rådgivningen vedrørende lapning, og Bridgestone kan ikke påtage sig noget ansvar ved en dækreparation.
Nedenstående skema viser en fagmandsvejledning i reparation af slangeløse bildæk.
