Holland

OBS: VI GARANTERER IKKE, AT ALLE DE NÆVNTE OVERNATNINGSSTEDER STADIG EKSISTERER. VIL DU VÆRE SIKKER, SÅ KONTAKT STEDET PÅ FORHÅND.

Mc-camp De brakke zeeuw
Et medlem anbefaler: Superdejligt sted i det sydvestlige Holland.
Værterne er som mor og far. Værtinden laver al maden selv: Kl. 17 - suppe, som vi allerede savner, kl. 19 - aftensmad. Der er mulighed for tøjvask. Der er en fed bar og absolut rimelige priser på alt. Pladsen er lille, men hyggelig - der er ingen hytter.
Lørdag kører værtinden en tur på mc og viser området, hvis hun har tid, og der er interesse for det. Vi giver dem 4,5 stjerner ud af 5 - absolut et sted der er værd at besøge.
Adresse: Motorcamping De Brakke Zeeuw, Nieuwe Kraaijertstdijk 28, NL-4456 Lewedorp, Holland, http://motorcampingdebrakkezeeuw.nl/

Camping "De Hei"
Mc-venlig campingplads beliggende tæt ved den tyske grænse mellem Reichswald og nationalparken  “De Maasduinen". Pladsen besøges primært af motorcyklister.
Der findes værksted på pladsen. I 2010 er prisen pr. overnatning 13 euro for 1. person og 8 euro for følgende. Der findes enkelte hytter, som kan lejes.
Pub og restaurant.
Adresse: Camping "De Hei", Wiel and Tony Poels, Gochsedijk 37, 5853 AA Siebengewald (Noord Limburg). www.campingdehei.nl

Motorcamping The Blue Star
SOLGT - PLADSEN ER LUKKET

Mc Camp "Het Dijkje"
Lille mc-campingplads midt i Holland ved floden Rijn. Pladsen er åben fra 15. marts til 1. november. Der findes ingen bar på campingpladsen, men der er flere barer og spisesteder i nærheden - nogle i gå-afstand. Der kan købes morgenmad på pladsen, og det er muligt at komme indendøre, når vejret er dårligt.
Det koster 7,5 euro pr. person/nat. Brusebad er gratis. Der er nogle få værelser til udlejning, pris i 2-pers. rum 12,50 euro/pers.
Adressen er Motorcamping/B&B "Het Dijkje", Joop en Dia de Jonge, Rijnbandijk 6A, NL-4024 BM Eck en Wiel, Holland, tlf. (0031) (0)344 694931.  www.dijkje.nl  E-mail:  info@dijkje.nl

Lukket! - Het Engelke - tidligere D'n Toerstop
Broekhuizerdijk 27, NL-5962 Horst-Melderslo, Holland - Lukket!

De Schaapskoo 
Helt nede i det sydligste Holland, lige vest for Aachen i Tyskland, ligger De Schaapskoo.
Det er et forholdsvis lille sted. Der kan ikke købes mad på pladsen. Indehaverne beder om, at man kontakter dem i forvejen og melder sin ankomst.
Pladsen ligger ved den lille by Epen tæt ved den tyske og belgiske grænse. Adressen er Ger og Elies Lardinois, Juliana Straat 43, Eperheide, NL-6285 AH Epen, tlf. (0031) (0)4455-1650.

Camping "In den Hof"
Mc-venlig familiecampingplads m. separat afdeling for mc'ister. Gode toiletforhold. Hyggelig café m. mc-hjørne. Priser fra ca. 5,95 euro. Mulighed for at leje en seng for en eller flere nætter.
Heerlen ligger i det sydøstligste Holland, nordvest for Aachen (Tyskland) og nordøst for Maastricht. Musschemig ligger nær vej N281 nord for Heerlen.
Adressen er "In den Hof", Musschenbroek 27, NL-6414 AB Heerlen, Holland, tlf. (0031) (0)45 5708234. www.indenhof.nl  E-mail: hofcamp@hetnet.nl

Ferienpark Het Winkel - Gelderland
Het Winkel er en mc-venlig campingplads, som gerne vil have flere motorcyklister som gæster. Pladsen, som også markedsfører sig som meget børnevenlig, tilbyder en lang række faciliteter såsom opvarmet swimmingpool, tennisbaner, sauna og sportsplads. Beliggende i uspoleret landskab omkranset af skov.
Adresse: Ferienpark Het Winkel, De Slingeweg 20, NL-7115 AG Winterswijk, Holland, www.hetwinkel.dk

Camping De Vinkenkamp
Campingplads med specielt område for mc-íster.
Adresse: Camping de Vinkenkamp, Vinkenkamp 10, NL-7364 CD Lieren/Beekbergen, tlf. (0031) (0)55 5051253

The Big Oaks Motorcamping Ruinerwold
MC-campingplads
Adresse: De Weidenweg 36, NL-7961 LP Ruinerwold, Holland. FB: The Big Oaks
Mail: info@motorcampingthebigoaks.nl

Mini Camping De Gouberville
Mc-venlig campingplads som ligger i gå afstand til TT Circuit Assen. Ved større arrangementer på banen er det en god ide at kontakte Eric og Petra i god tid,  da der er rift om pladserne.
Pladsen har gode toiletforhold og en rigtig hyggelig bar, hvor det er muligt at få noget at spise og drikke. Når der ikke er arrangement på banen, er det muligt at leje hytter.
Adresse: Witterhaar 12, 9405 VK Assen. www.minicampingdegouberville.nl  Facebook: Camping de Gouberville

Motorcamping "De Motorschuur"
MC-camp i nærheden af Statskanaal. Tæt på Assen. Ejerne er mc'ister. Der forefindes værksted på pladsen.
Motorcamping De Motorschuur, Zuidzijde 30, 9515 PJ Gasselternijveenschemond. Holland. Tlf.: +31 (0)51331237– www.motorschuur.info

Camping ët Plathuis - Bourtange 
Mc-venlig campingplads i det østligste Holland lige op til den tyske grænseby Dörpen, der ligger mellem Oldenburg i Tyskland og Assen i Holland. Pladsen ligger lige ved et flot stjerneformet fæstningsværk fra 1742, som man kommer tværs igennem, hvis man kommer fra Tyskland. Ved pladsen er der også en mindre rasteplads for husbåde. Campingen har fine toilet- og badeforhold og er pæn og velholdt med en badesø for børn. Der er mulighed for at leje hytter.
Familien Gelling, der har pladsen, er utrolig flinke, og de har også en bar med snackbar, hvor de serverer lidt forskellig grillmad.
Adresse: Bourtangerkanaal Noord 1, NL-9545 TD Bourtange, Groningen, Holland

De Bronzen Eik
Biker-venlig campingplads, hvor du virkelig kan slappe af, beliggende i skoven naturreservat Westerwolde i den sydøstlige del af Groningen. Vores campingplads er en af de såkaldte ”små grønne campingpladser” – se evt. www.kgc.nl. Området omkring campingpladsen byder på gode motorcykelveje samt hyggelige cykel- og gangstier med masser af historiske seværdigheder.
Campingpladsen desuden tilbyde:
- moderne toiletfaciliteter med gratis brusebad
- restaurant med bar og terrasse
- særskilt rekreation-rum med bar
- komfortabel bjælkehytte (4 sengs) eller ferie-hus (6 sengs)
- Grill er tilladt, men ikke bål
Adressen er ”De Bronzen Eik”, Zevenmeersveenweg 1, NL - 9551 VT Sellingen, tlf. +31 (0) 5993 2 2006 eller +31 (0) 6533 1 5149, mail receptie@debronzeneik.nl, www.debronzeneik.nl eller www.motorvriendelijkecamping.nl

Bike Motel
Tilstraat H 11, Nieuwe Pekela, Groningen, NL-9663 TA, Holland.
Beliggende i den nordlige del af Holland, nær MOTO GP Assen-banen. Bike-Motel er for motorcyklister, drevet af motorcyklister. Der er indendørs parkering, bar, swimmingpool og 21 senge varierende fra køjesenge til dobbeltværelser. Rimelige priser og busservice fra og til Assen-banen ved store begivenheder. Der er continental and fuld english breakfast og ved særlige begivenheder arrangeres grillaften til rimelige priser (se evt. yderligere detaljer og oplysninger på www.bikemotel.nl ).
Kør på afslappende ture i de omkringliggende provinser Friesland, Groningen og Drenthe med hyggelige byer, skove og veje uden trafiklys! Værtsparret kan være behjælpelig med at planlægge ture!
Det anbefales at booke i forvejen.
John@bikemotel.nl , Tlf: +31(0)6 4344 1651 www.bikemotel.nl

  
 

Glemt kodeord?

Indtast dit medlemsnummer og tryk reset. Hvis du ikke har en e-mail adresse tilknyttet dit abonnement skal du ringe til MCTC på 86 11 62 00

Ændre dit kodeord

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet dit nuværende kodeord forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.