Detaljeoplysninger enkeltlande

Nedenfor kan du læse en lang række detaljeoplysninger om de enkelte europæiske landes vejafgiftssystemer, og hvordan man forholder sig som motorcyklist.

 

 
Klik på kortet for at få et overblik over tarifferne for de enkelte lande.
 
For resten af verden (inklusive Europa) er der stor hjælp at finde på Landedatabank – fakta om verdens lande.
 
Motorvejsmærkater og kort til elektroniske systemer kan til visse lande bestilles inden afrejse på Vejafgifter i Europa.
 
Bemærk! Flere lande kan både have betalingsveje, vignetter og ekstra vejafgifter på samme tid. Disse lande kan genkendes ved en * markering. Tryk på landenavnene eller de blå markeringer for mere eller mindre officiel information.
 

 
Europæiske lande med betalingsveje
Følgende lande opkræver betaling via betalingsanlæg på vejene.
 
Enkelte motorvejsstrækninger kræver betaling i Hviderusland, og antallet af betalingsveje udbygges løbende. Betaling skulle også omfatte motorcyklister.
 
I Frankrig er der afgift for kørsel på motorveje, og man betaler per kørte strækning ved den frakørsel, man forlader motorvejen ad. Betaling kan ske med kontanter, Visa og Mastercard. Motorcykler hører under kategori 5.
 
Det er muligt at undgå direkte afregning på de franske motorveje, hvis man har en liber-t boks, der svarer til en brobizz, som registrerer betalingen automatisk.
 
Man betaler motorvejsgebyr på motorvejene i Grækenland. Der betales for den kørte strækning, og motorcykler er også omfattet.
 
Flere motorvejsstrækninger kræver betaling i Irland, og de omfatter også motorcykler. Der findes også et elektronisk betalingssystem eToll.
 
I Italien er der afgift for kørsel på motorveje, og man betaler per kørt strækning. Betaling omfatter også motorcykler, som hører under kategori A. På de fleste betalingsveje trækker man en billet ved en bomstation, inden man kører ind på motorvejen. Billetten skal ved udkørsel indføres i en automat, som udregner, hvor meget man skal betale for den kørte strækning. Man kan betale med flere internationale kreditkort, eller man kan benytte motorvejskreditkortet Viacard.
 
I Kroatien skal man betale vejafgifter for at køre på nogle af motorvejene. Motorcyklister skal også betale og hører under kategorien IA. Man betaler ved bomme, og gebyret kan betales både i kuna, euro, amerikanske dollar og med gængse kreditkort. Der findes også et elektronisk betalingssystem.
 
I Makedonien betaler man for at køre på motorvejene. Motorcykler hører angiveligt under kategori 1. Man betaler kontant i forhold til vejstrækning og køretøjets kategori. Der kan ikke betales med kreditkort.
 
Der er betaling for kørsel på motorvejene i Portugal, og det skulle også gælde for motorcykler. På nogle kan man betale med kontanter eller kreditkort, men på en række strækninger er der elektronisk betaling, som kræver registrering på Via Verde Visitors, eller man kan ved besøg op til 30 dage lade sit kreditkort registrere i systemet Easytoll.
 
Polen
I Polen skal man betale vejafgifter for at køre på motorvejene, og detaljerede oplysninger findes på A1, A2 og A4. Motorcykler hører under kategori 1. Vejgebyrerne betales direkte ved kørt strækning, og der kan betales både i zloty, euro, amerikanske dollar og nogle steder med gængse kreditkort. Der findes også et elektronisk system, ViaBOX, men det gælder kun køretøjer over 3,5 ton.
 
På trods af mange betalingsveje opkræves der stort set ikke afgifter for motorcyklister i Norge på offentlige veje.
 
Motorcykler, der hører under kategori 1, betaler også vejafgift for at køre på de serbiske motorveje. Afgiften kan betales kontant i dinar eller euro, men det er også muligt at betale med Mastercard, Maestro, Visa eller American Express. Der findes også et elektronisk system med navnet ETC E-go.
 
Man skal betale vejafgifter for at køre på motorvejene i Spanien, og man kan enten betale med kontanter eller med kreditkort. Der findes også et elektronisk system med navnet Via-T. Motorcykler hører under kategori 1, og priser kan ses på tariffer.
 
I Storbritannien betales trængselsafgift omkring London og på M6 nord for Birmingham. Det gælder også motorcykler, som hører under kategori 1.
 
I Tyrkiet skal man betale vejafgifter for at køre på motorveje. Det gælder også motorcykler, som hører under kategori 1. Afgiften skal betales i lira, og man kan ikke betale med kreditkort.
 
 

Europæiske lande med vignetpligt
I følgende lande opkræves der betaling for kørsel på vejnettet via vignetter.
 
I Bulgarien er der ikke vignetpligt for motorcykler, men motorcyklister opkræves en vejafgift.
 
I Litauen er der ikke vignetpligt for motorcykler.
 
Vil man køre i Montenegro, skal man betale en miljøafgift for benyttelse af vejnettet. Afgiften betales gennem køb af en mærkat ved grænsen.
 
I Rumænien er der ikke vignetpligt for motorcykler.
 
Alle køretøjer, også motorcykler, skal benytte motorvejsmærkat. Der findes kun en type mærkat for hele motorvejsnettet, og den gælder for det kalenderår, som er trykt på mærkaten. Motorvejsmærkaten forhandles ved grænseovergangene, på tankstationer og nogle steder på tankstationer i nabolandene op til grænsen.
 
I Slovakiet er der ikke vignetpligt for motorcykler.
 
Køretøjer med en tilladt maksimal vægt på 3500 kg betaler for kørsel på motor- og motortrafikveje via vignet – også motorcykler. Motorvejsmærkater sælges på tankstationer i Slovenien og i nabolandene.
 
I Tjekkiet er der ikke vignetpligt for motorcykler.
 
I Ungarn er de fleste motorvejsstrækninger afgiftspligtige ved hjælp af en elektronisk vignet (e-vignet). Alle motorkøretøjer – herunder motorcykler – skal betale afgift.
 
Motorkøretøjer, herunder motorcykler, behøver en motorvejsmærkat for at køre på motor- og motortrafikveje. Motorvejsmærkat af forskellig varighed forhandles ved grænsen og ofte på tankstationerne i nabolandene op til grænsen.
 
 

Europæiske lande med ekstra vejafgifter
I følgende lande opkræves der betaling for at køre gennem tunneler, over broer og bjergpas eller ind i byer.
 
Ved grænsen til Albanien udleveres der et ”road tax” certifikat, som man skal opbevare, indtil man forlader landet, hvorefter der betales en afgiftstarif per dag. Motorcykler er sandsynligvis også omfattet af afgiften.
 
Belgien
Ved overfart af Liefkenshoek tunnelen i den nordvestlige del af Belgien kræves der betaling – også af motorcyklister.
 
Bulgarien*
Der er broafgift og afgifter til flere færgeovergange i Bulgarien, og betaling omfatter også motorcyklister – Donaubroen Giurgiu/Ruse mellem Bulgarien og Rumænien, færgeoverfarten Silistra/Kalaras, færgeoverfarten Vidin/Kalafat, Oriahovo/Beket og færgeoverfarten Nikopol/Turnu Magurele.
 
Danmark
I Danmark skal man – også som motorcyklist – betale for at krydse broerne Storebælt og Øresundsbroen. Der er tips for motorcyklister at finde på Brobizz og mc.
 
Frankrig*
 
Grækenland*
I Grækenland skal motorcyklister også betale for passagen af Artemission tunnellen mellem Corinth og Tripoli, Preveza-Aktio tunnelen og vejafgift for at køre over broen Rio-Antirio over Corinth Kanalen mellem fastlandet og Peloponnes.
 
Motorcyklister skal også betale afgift for benyttelsen af motorvejen mellem Athen og den internationale lufthavn Eleftherios Venizelos.
 
Holland
I Holland er der gebyr for motorcyklister ved gennemkørsel af Westerschelde tunnelen og Kil tunnelen.
 
Irland*
Motorcyklister er også indbefattet for betaling af afgift ved Dublin tunnelen, men fritaget ved East Link broen ved Dublin.
 
Italien*
Vil man fra Italien til Frankrig skal man som motorcyklist betale for gennemkørslen af Mont Blanc tunnelen og Frejus tunnelen.
 
Kører man fra Italien til Schweiz er der betaling ved Grand Saint Bernhard-tunnelen fra Aosta (Etroubles) til Bourg St. Pierre samt Munt-La-Schera tunnelen, der med blot et farbart spor fører fra Zernes i Schweiz op til Livigno i Italien.
 
Passage af bjergpasset Passo del Stelvio er nu også afgiftsbelagt.
 
Flere større italienske byer har restriktioner eller forbud mod kørsel (”Zona Traffico Limitato” (ZTL)) i de historiske bykerner på visse tidspunkter. Man kan ikke købe et mærkat eller anden form for tilladelse til at køre i zonen, og som udgangspunkt er det kun indbyggere eller personer med særligt ærinde, som kan få tilladelse til at køre i disse zoner inden for det specifikke tidsrum, som i de fleste byer er fra kl. 8-18.
 
I Milano bliver de fleste trafikanter pålagt en forureningsafgift (ecopass), men motorcykler er undtaget fra at betale afgift.
 
Letland
Ved indkørslen til den lettiske kurby Jurmala opkræves der en afgift for alle trafikanter.
 
Montenegro*
Motorcyklister opkræves også afgift for passage af Sozina tunnelen mellem Podgorica og Adriaterhavskysten. 
 
Det er kun ganske få steder i Norge, at der opkræves særlige vejafgifter for motorcykler. Der opkræves ved Atlanterhavstunnelen og ved Nordkapp.
 
Portugal*
I Lissabon skal motorcyklister også betale vejafgift for at køre over de to broer 25 de Abril og Vasco da Gama.
 
Rumænien*
Der er også betalingspligt for motorcyklister, når man skal krydse broerne over Donau dog med undtagelse af én – Giurgiu-Ruse broen (gratis for motorcyklister), Giurgeni-Vadu Oii broen og Fetesti- Cernavoda broen.
 
Der er ikke afgift for tunneler.
 
Spanien*
Motorcyklister skal også betale ved gennemkørsel af Cadi tunnelen og Vallvidrera tunnelen ved Barcelona.
 
Storbritannien*
I Storbritannien er der også betaling for motorcyklister ved en række tunneler – tunnelen under Themsen (Dartford River Crossing), tunnelen under floden Mersey (Kingsway), tunnelen under floden Mersey (Queensway), tunnelen under floden Tyne (Newcastle) og Eurotunnelen.
 
Foruden tunneler er der også afgift for en lang række broer – Clifton broen, Forth Road broen, Humber broen, Severn broen, Tamar broen, Tay Road broen, New Tyne broen samt en række andre broer.
 
Sverige
Fra Sverige til Danmark skal man som motorcyklist også betale for at krydse Øresundsbroen. Der er tips for motorcyklister at finde på Brobizz og mc.
 
Tyrkiet*
I Tyrkiet skal motorcyklister også betale for passage af broerne over Bosphorustrædet – Bosperus broen og Faith Sultan Mehmetbroen i Istanbul.
 
Mange tyske byer har miljøzoner, der kræver et miljømærke for at køre ind i centrum, men reglerne omfatter ikke motorcykler med mindre, der er tale om 4-hjulede motorcykler indregistreret som personbil.


Glemt kodeord?

Indtast dit medlemsnummer og tryk reset. Hvis du ikke har en e-mail adresse tilknyttet dit abonnement skal du ringe til MCTC på 86 11 62 00

Ændre dit kodeord

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet dit nuværende kodeord forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.