Ørkenbeduinen er tilbage

En længe ventet ørkenbeduin er netop blevet sluppet løs. Yamaha Super Ténéré er tilbage i en 1200 kubiks version.  Yamaha XT 1200 Z Super Ténéré er ifølge Yamaha nykonstrueret fra bunden. For at holde den nye eventyrmaskine smal og kompakt synes motoren dog at være en videreudvikling af TDM’ens 900 ccm twin, men i Super Ténéré er den store 2-cylindrede rækkemotor med 270 graders krumtap på 1.199 kubik.
Den store og kraftige motor har en topeffekt på 110 hk ved 7.250 o/m og et maks. moment på 114 Nm (11,6 kgm) ved 6.000 o/m, så det skulle vist ikke være det store problem for Super Ténéré at flytte bjerge af sand. Føles effekten dog for voldsom, er Super Ténéré udstyret med YCC-T (Yamaha Chip-Controlled Throttle) – altså drive-by-wire gasspjæld – med justerbar D-MODE motor mapping. Kræfterne overføres ved hjælp af kardan, og gearkassen er 6-trins.


For større sikkerhed ved langdistance-touring (23 liter tank) har Super Ténéré en 3-trins traction control, som dog kan slås fra, når det er tid til baghjulsudskridninger på offroad-turen.
Af andre sikkerhedsaspekter har Super Ténéré et ABS-kombibremsesystem, hvor man kan vælge at bremse på begge hjul ved at aktivere bremsegrebet eller have egenkontrol over hvert hjul ved først at aktivere fodpedalen. De forreste bølgeskiver måler 310 mm, og baghjulets enkelt-bølgeskive måler 282 mm.

Affjedringen varetages af en fuldjusterbar 43 mm teleskopforgaffel med 190 mm vandring, og et monoben med justerbar fjederforspænding og returdæmpning (ligeledes 190 mm vandring) står for baghjulets affjedring. Sædehøjden er justerbar mellem 845-870 mm.
Et designmål for Yamaha har været at centralisere vægten og holde tyngdepunktet så lavt så muligt. På den måde opnår man en smidighed maskine med god balance, så føreren lettere kan kontrollere motorcyklen ved lav hastighed og på løse overflader. Den køreklare vægt er dog endt på hele 261 kg, så storkonkurrenten BMW R 1200 GS synes nærmest som en letvægter med sine 229 kg. Akselafstanden er oplyst til 1.540 mm.
De hårdnakkede offroad-entusiater kan glæde sig over, at den nye Super Ténéré er opdrættet med Dakar-robusthed i form af slangeløse alu-egerfælge i størrelserne 110/80 R19 og 150/70 R17.
Ved online-bestilling på www.super-tenere.com  medfølger der en ”Adventure pack” bestående af alu-sidetasker incl. beslag, forlygtebeskytter, alu-motorbeskyttelse og et ”First Edition” klistermærke. Listen af ekstraudstyr er i øvrigt alenlang.

Yamaha XT 1200 Z Super Ténéré er klar til levering i løbet af maj/juni. Prisen er endnu ukendt.
Se mere på XT 1200 Z Super Ténéré eller se videoen nedenfor.

Glemt kodeord?

Indtast dit medlemsnummer og tryk reset. Hvis du ikke har en e-mail adresse tilknyttet dit abonnement skal du ringe til MCTC på 86 11 62 00

Ændre dit kodeord

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet dit nuværende kodeord forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.