MC nyheder

2020 på vej mod salgsrekord

Salget af nye motorcykler i det første halvår af 2020 er blev gjort op af Motorcykel Forhandler Foreningen – og det er det højeste tal, vi har set i et årti.

Godt forårsvejr, ekstra fritid, statssanktioneret opfordring til ikke at sidde tæt sammen i biler – årsagerne til motorcykelsalget i første halvdel af 2020 kan være mange. For første gang i mere end et årti er der blevet indregistreret næsten 2.500 nye motorcykler på et halvt år, og dét på trods af corona-epidemien og hvad der medfølger af usikkerhed omkring verdensøkonomi og lignende.

Ifølge John Tange, formand i Motorcykel Forhandler Foreningen, kan det dog netop være følgevirkningerne af corona, der er årsag til de flotte salgstal:

- Oplevelsen hos mange forhandlere er, at kunderne vælger at investere i ny motorcykel og udstyr netop nu, fordi de måske har nogle penge tilovers, der egentlig var øremærket til sommerferie udlands, og desuden har udsigt til at tilbringe sommeren med køreferie i stedet for flyrejser, fortæller han.

2.500 nye motorcykler
Helt præcist har 2.481 nye motorcykler fået nummerplade på i perioden 1. januar til og med 30. juni 2020. Det er en stigning på hele 13,5 procent i forhold til de 2.185 motorcykler, der blev indregistreret i første halvår af 2019, og fortsætter tendensen, kan 2020 blive det bedst sælgende motorcykelår siden finanskrisen.

MT-07 er fortsat den mest solgte motorcykel herhjemme, men Yamaha er mindre dominerende i statistikkerne end tidligere år.

De fleste motorcykelmærker har oplevet fremgang sammenlignet med sidste år, men der er nogle, der er trukket mere fra en andre, og har vundet større markedsandele. De helt store vindere er Suzuki, Harley-Davidson, KTM og Indian, der alle står for mellem 1,1 og 1,8 procent større andel af motorcykelsalget end sidste år – og Indian har med 53 solgte motorcykler de seneste seks måneder allerede mere end fordoblet de 24 enheder, de fik solgte hele sidste år, og har for første gang sneget sig ind i Top 10-listen på 10. pladsen i salgstal.

Top 10 for første halvdel af 2020 udgøres af:

  1. Yamaha (472 solgte)
  2. Honda (401 solgte)
  3. Suzuki (392 solgte)
  4. BMW (287 solgte)
  5. Kawasaki (217 solgte)
  6. Harley-Davidson (169 solgte)
  7. KTM (119 solgte)
  8. Ducati (61 solgte)
  9. Triumph (56 solgte)
  10. Indian (53 solgte)

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.