MC nyheder

Moto Guzzi fylder 100 år i 2021

Den italienske motorcykelproducent Moto Guzzi fejrer en kæmpe milepæl med træf og 100-års jubilæumsmodeller.

For Moto Guzzi-fans bliver 2021 et år, der er værd at fejre, da det italienske mærke i år kan holde 100-års jubilæum for kontinuerlig produktion.

15. marts 1921 blev Moto Guzzi oprettet med hovedkvarter i Mandello del Lario, hvor Guzzi fortsat producerer motorcykler den dag i dag, og gennem årene har fabrikken produceret ikoniske modeller som GT 500 Norge, der i 1928 kom hele vejen til polarcirklen med ingen ringere end Giuseppe Guzzi bag styret.

Senere modeller, som den 500 kubik V8 racer Otto Cilindri, skrev i 50’erne også historie for sine imponerende 78 hk til 148 kg. Kort efter blev Guzzis karakteristiske langs liggende V2-motor og kardantræk lanceret, der stadig er et ufravigeligt kendetegnende for Moto Guzzi. 

Moto Guzzi fejrer 100-års jubilæet med specielt designede jubilæumsudgaver i sølv og grøn satinfinish, der sammen med et brunt lædersæde sender en hyldest til Otto Cilindri – og hver af jubilæumsmodellerne vil også bære en Moto Guzzi ørn i guld.

Jubilæumsmodellerne V9 Bobber, V7 Stone og V85 TT (på billedet) ventes klar i marts, men priserne er ligesom med det øvrige danske Moto Guzzi-program endnu ukendte.

Moto Guzzi har også planlagt fejring af begivenheden 9. til 12. september, som skal bringe Moto Guzzi World Days tilbage. Det er 10 år siden, at Guzzi har afholdt denne samling, men i 2021 (hvis pandemien tillader det) vil der atter blive kaldt til samling af Guzzi-entusiaster i Mandello del Lario.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.