Et corona-aflyst 2020-arrangement og et ligeledes udskudt 2021-arrangement, der i år blev afholdt i en regnvåd september-weekend i stedet for i maj som sædvanlig, har betydet, at Classic Race Aarhus kommer ud af 2021 med et betragteligt underskud. Det til trods for, at 36.000 gæster mødte op, og at årets arrangement generelt blev godt modtaget med blandt andet nye tiltag målrettet børnefamilier.
Jagten på ny kapital
Derfor vil der ikke blive afholdt "CRAA" i 2022, mens de ansvarlige arbejder på at gentænke hele konceptet og se på mulige indtægter og udgifter – "men der er tale om en time-out og ikke en endelig lukning af det traditionsrige Aarhus-arrangement", understreger direktør i Classic Race Aarhus, Poul Dalsgaard i en pressemeddelelse.
- Poul Dalsgaard, Direktør i Classic Race Aarhus
Classic Race Aarhus er allerede i gang med at undersøge mulighederne for at få tilført ny kapital hos nuværende og nye samarbejdspartnere. Et arbejde der nu intensiveres – "det er alvorligt, men ikke umuligt", forklarer direktøren.
Rekonstrueret fond
Mens arbejdet med at skaffe ny kapital foregår, har Classic Race Aarhus valgt at indgå i en rekonstruktion af fonden, der står bag det store arrangement. Drømmen er fortsat at kunne afholde og udvikle den unikke Aarhus-begivenhed, både for de deltagende, de besøge og de mere end 1.000 frivillige, der hvert år knokler i kulissen. "Jeg håber, vi sammen kan se ind i ti nye fantastiske år med Classic Race Aarhus," slutter Poul Dalsgaard.