MC nyheder

Nu nærmer årets FIM Rally sig

Tilmeldingen er åben til de fire årlige europæiske FIM-træf, og det største FIM Rally sætter i år kurs mod Foligno i Italien 24.-26. juni.

Det nye årti kommer til at byde på lidt af hvert for dem, der vil en tur til et eller flere af årets fire klassiske FIM Træf. Det største og ældste – FIM Rally – har sin udgave nummer 75, og det bliver i midtitalienske Foligno i Umbrien i dagene 24. til 26. juni.

Her er der i år den mulighed, at fem unge danske motorcyklister kan ”vinde” deltagergebyret som et resultat af det overskud, der var ved FIM Rally 2019 i Roskilde. Det kan der læses mere på plakaten længere nede i denne artikel.

Ugen før i juni er der Meritum i Østrig for dem, der har været med flere end fem gange til Rally eller Motocamp og det er tæt ved Fakersee, som nogle måske kender fra det store Harley-træf. Og når vi taler om Motocamp er det i år i Slovakiet i den østlige ende ved byen Haligovce den sidste uge af juli.

Det sidste arrangement er Mototour of Nations, som er planlagt til at foregå i Tyrkiet små 200 kilometer syd for Istanbul ude ved kysten i slutningen af september, men de eksakte datoer er ikke verificeret 100 procent endnu.

Fem unge motorcyklister har i år chancen for at vinde adgang til FIM Rally.

De mere garvede deltagere i FIM Træf ved, at tilmeldingesfristen er i omegnen af tre måneder før, og af hensyn til håndtering af papirer, kontrol og så videre er fristen så for FIM Rally og Meritum i første halvdel af marts, mens Motocamp er i begyndelsen af april.

Alt det fremgår af hjemmesiden stup.dk, hvor der er nærmere detaljer og pdf-filer af de nødvendige papirer til udfyldning. Traditionelt klarer Meritumdeltagerne selv betaling og tilmelding, mens resten sker gennem Niels Hansen på stup.dk og DMC samt DMU, men det står der også mere om på hjemmesiden.

Den danske prisfor FIM Rally er i år med camping i fire nætter på 2.100 kroner. Beløbet er med lidt lagt oveni til at klare udgifter ved håndteringen. Vælger man hotelløsningen, så skal det beløb lægges til den rene tilmelding på 1.600 kroner.

Standardbeløbet med camping dækker over campingplads og alt fra morgen- til aftensmad minus et par frokoster, udflugt (i år på egen mc), underholdning, parade og meget andet. Danskerne plejer at ankomme dagen før den officielle åbningsdag, men man kan også komme før og købe sig plads på en af udflugterne, før det hele begynder.

For FIM Motocamp i dagene 29. til 31. juli er der en tilmeldingsfrist inden påske, og prisen er inklusive håndtering sat til 1.250 kroner per person. Det gælder camping, morgen og aftensmad, underholdning og udflugt med mere. Vil man møde op tidligere til ekstra udflugter, er prisen for udflugter og ekstra campingdage gange 7,50. Prisen på FIM Mototour i september er ikke fastlagt helt endnu, men regn med omkring 300 euro per person for hotel og forplejning i tre til fire dage.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.