MC sport

Tøsetæsk i SBK-serien

Kawasaki scorede guldpokaler og skrev WorldSBK-historie i weekenden, hvor blandt andet Ana Carrasco scorede WorldSSP 300 mesterskabet - og blev den første kvindelige vinder af en FIM World Championship RR-serie.

Først sikrede Kawasakis suveræne Superbike-verdensmester Jonathan Rea på ZX-10RR sig endnu et par linjer i motorsports-historiebøgerne, da han som første mand tog sin 4. WorldSBK-titler på stribe i weekendens franske SBK-afdeling.

Herefter satte Ana Carrasco (DS Junior Team Kawasaki) drengene eftertrykkeligt på plads, da hun sluttede et enkelt point foran sin nærmeste rival i WorldSSP300 mesterskabet 2018.

Carrasco på Ninja 400 måtte kæmpe sig op fra en 25. startplads, og efter hårde kampe løbet igennem passerede hun det ternede målflag som nummer 13 – hvilket akkurat gav hende et enkelt point mere end Mika Perez (Kawasaki ParkinGO Team) i finalen.

Løbet var så tæt, at Carrasco på 13. plads stadig kun var 2.468 sekunder bag løbsvinderen. Hendes nærmest konkurrent Perez blev overhalet kort før mål, og Carrasco var uvidende om, at hun havde vundet mesterskabet da hun passerede målstregen - indtil hendes jublende team overraske hende med en mesterskabs-T-shirt med teksten ”Ride Like A Girl”.

 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.