MC nyheder

Bayliss-hyldest fra Ducati

  • Ducati Panigale V2 Troy Bayliss MCTC (1).jpg
  • Ducati Panigale V2 Troy Bayliss MCTC (3).jpg
  • Ducati Panigale V2 Troy Bayliss MCTC (2).jpg
  • Ducati Panigale V2 Troy Bayliss MCTC (5).jpg
  • Ducati Panigale V2 Troy Bayliss MCTC (6).jpg
  • Ducati Panigale V2 Troy Bayliss MCTC (4).jpg
  • Ducati Panigale V2 Troy Bayliss MCTC (7).jpg

Ducati har lanceret en specialversion af Panigale V2 for at markere 20-året for én af deres mest succesfulde racerkøreres første mesterskab: Troy Bayliss.

I år 2001 kørte australske Troy Bayliss sig til World Superbike-mesterskabet ombord på en Ducati 996 R. Han gentog desuden successen i både 2006 og 2008 på henholdsvis en 999 R og en 1098 R, og med 52 sejre og 94 podier i alt gør det ham til én af Ducatis bedste racerkørere nogensinde.

V2 hele vejen
I 2021 er det 20 år siden, Bayliss vandt sit første mesterskab, og det fejrer Ducati med en specialversion af Panigale V2, der bærer hans racernummer: 21. Modellen er klædt i retrolakering inspireret af den, som Ducati 996 R anno 2001 bar, og at det netop er Panigale V2-modellen, der danner grundlag for hyldestmotorcyklen virker passende, eftersom alle Troy Bayliss' mesterskab skete med V2 mellem benene.

 Modellen har flere små Bayliss-detaljer fordelt over hele motorcyklen.

"Ducati Panigale V2 Bayliss 1st Championship 20th Anniversary", som motorcyklens fulde navn er, deler den grundlæggende teknik med en standard Panigale V2, men den sædvanlige Showa-affjedring er erstattet af eksklusive Öhlins-enheder for og bag. Batteriet er udskiftet til et af lithium-typen og passagersædet er fjernet, hvilket sænker vægten med 3 kilo, så der er lidt mindre at trække for de 153 hk fra V2-motoren.

Special-Ducatien har desuden lækre detaljer som sæde med indsyet "21", nummereret gaffelbro og Bayliss' autograf på tanken - og prisen uden danske afgifter er 156.000 kroner.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.