I forbindelse med et afslutningstræf den 15. september i år mødte knapt 100 motorcykler op og fik en hyggelig eftermiddag, først med guidet tur hos Tradium Ring Djursland og siden på MC Touring Camp i Nødager, hvor deltagerne fik lidt at spise, inden turen gik hjem igen. De forskellige aktiviteter på dagen blev sponsoreret af MC Touring Camp og Tradium Ring Djursland, og deltagerbetalingen fra arrangementet går derfor ubeskåret til de to lokale beboerforeninger i Nødager og i Pederstrup.
Faglærer Hans Pallesen siger i sin begrundelsen for tildele en donation til beboerforeningerne: ”Samarbejdet mellem MC Touring Camp og Tradium Ring Djursland styrker aktiviteten i lokalområdet til glæde for alle. Med donationen vil vi gerne kvittere for en positiv tilgang fra beboerforeningerne til vores aktiviteter”.
Indtjeningen på 7.600 kroner blev fordelt mellem Pederstrup Bogerforening og Nødager Sogns Beboerforerning.
Kursussæson for motorcyklister sluttede i september, og det har været en sæson, hvor rigtig mange motorcyklister har deltaget i træningsforløb på Tradium Ring Djursland for at styrke deres kompetencer i trafikken. Alt fra slalomkørsel og katastrofeopbremsninger, vendinger og meget andet er blevet trænet i rigt omfang med det enkle formål at hjælpe motorcyklisterne til at forblive i kontrol over kørslen uanset vej og trafikforhold.
Tradium Ring Djursland er i løbet af kort tid klar med kursusplanen for 2019, hvor de igen deltager i kampagnen Sikkerpå2hjul.