MC nyheder

BMW hylder R50-75 /5 med specialmodel

  • BMW rNineT5 MCTC (9).jpg
  • BMW rNineT5 MCTC (11).jpg
  • BMW rNineT5 MCTC (4).jpg
  • BMW rNineT5 MCTC (10).jpg
  • BMW rNineT5 MCTC (5).jpg
  • BMW rNineT5 MCTC (6).jpg
  • BMW rNineT5 MCTC (3).jpg
  • BMW rNineT5 MCTC (2).jpg
  • BMW rNineT5 MCTC (1).jpg
  • BMW rNineT5 MCTC (7).jpg

For at fejre 50-året for /5-modellernes lancering, har BMW lavet en hyldestversion af deres retrocykel R nineT.

I år er det et halvt århundrede siden, at BMW præsenterede deres populære /5-serie bestående af R 50/5, R 60/5 og R 75/5. De blev lanceret sammen med en ny fabrik i Berlin, hvor 400 ansatte skulle varetage motorcykelproduktionen, efter bilproduktionen havde overtaget al fabrikskapacitet i München.

For at markere det jubilæum har tyskerne offentliggjort en ny motorcykel i den i forvejen store R nineT-familie, der har designmæssige referencer til 1970'ernes /5-modeller, men komplet moderne teknologi under overfladen.

Hyldestmodellen til /5 anno 1969 er bygget på den nuværende BMW R nineT.

Ligesom originalerne bruger R nineT /5 en luftkølet boksermotor, men med dobbelt så stor salgvolumen som dengang - man burde vel kalde den R120 /5 for at blive i datidens terminologi for 500, 600 og 750 kubik. Effekten på 110 hk, stel, bremser og affjedring er der sådan set ikke noget nyt i, men på designfronten er der flere historiske detaljer.

Sædet har syninger langs passagerpladsen, der ligner (men nok ikke er helt så rummeligt) som forfaderens, og lakeringen i "Lupine" blå har klassiske kontrastlinjer i hvid på tanken, der også giver plads til et unikt jubilæumsemblem og kneepads. Krom er brugt til sidespejle og udstødning, mens både motor, gearkasse og egerfælgene er udført i en lys sølvlak ligesom på originalerne.

BMW har endnu ikke offentliggjort, hvad prisen på R nineT /5 bliver, men Touring Nyt skal til Tyskland og prøve modellen her i sommer, så vi lover at holde jer opdateret i et kommende nummer.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.