MC nyheder

BMW præsenterer elektrisk "bokser"-motorcykel

  • BMW Vision DC Roadster MCTC (10).jpg
  • BMW Vision DC Roadster MCTC (2).jpg
  • BMW Vision DC Roadster MCTC (1).jpg
  • BMW Vision DC Roadster MCTC (3).jpg
  • BMW Vision DC Roadster MCTC (9).jpg
  • BMW Vision DC Roadster MCTC (7).jpg
  • BMW Vision DC Roadster MCTC (6).jpg
  • BMW Vision DC Roadster MCTC (8).jpg

BMW afholdt i går "NextGen"-konference i hjembyen München, hvor det tyske mærke blandt andet viste en ny elektrisk konceptmotorcykel.

"Vi vil tilbyde 25 elektrificerede køretøjer allerede fra 2023 – to år tidligere end først antaget. Vi forventer at se en stejl vækstkurve frem mod 2025: Salget af vores elektrificerede køretøjer skulle gerne stige med gennemsnitligt 30 procent per år", udtalte BMW's CEO Harald Krüger til pressekonferencen, hvor tyskerne præsenterede nye elektriske koncepter af både bil og motorcykel.

Til NextGen-konferencen 25. juni gav BMW en forsmag på mærkets elektriske fremtid.

Motorcyklen bærer navnet Vision DC Roadster, og selvom det kun er en konceptmodel, fremstår den markant tættere på produktionsstadiet end forgængeren Vision Next 100, som BMW præsenterede for tre år siden. Nøgleordet i udviklingen af konceptet har da også været, hvordan det kunne være muligt at bibeholde klassiske BMW-træk på en fremtidig elektrisk motorcykel.

Fremtidens BMW
Derfor er der flere genkendelige træk fra det nuværende modelprogram og mærkets lange historie. Forrest sidder eksempelvis Duolever-affjedring a la det på K 1600, mens baghjulet trækkes via kardan. Det største nik til fortiden er dog motorcyklens sider, hvor store skakter med køleribber og integrerede ventilatorer trækker kold luft ind til batteriet.

De to køleskakter med indbyggede ventilatorer vipper ud, når motorcyklen startes, og køler batteriet.

Selve den elektriske motor er placeret nederst i direkte forbindelse med svingarmen under den lodret monterede batteripakke. Men ved at designe kølingen til batterierne på den særegne måde, får Vision  DC Roadster alligevel et udtryk lidt som en traditionel, benzindrevet BMW-motorcykel med boksermotor.

BMW har ikke offentliggjort data på konceptmodellen eller givet et løfte om, hvornår en produktionsklar version ventes at stå klar – men det er nok ikke helt usandsynligt, at en elektrisk motorcykel er blandt BMW's 25 elkøretøjer inden 2023.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.