MC nyheder

BMW's luksuriøse mc-transport

  • BMW X7 MCTC (1).jpg
  • BMW X7 MCTC (2).jpg
  • BMW X7 MCTC (3).jpg

Til BMW Motorrad Days sidste weekend viste den tyske køretøjsproducent en luksuriøs specialmodel, der forener mærkets to- og firehjulede produkter.

Tyskerne bliver ofte beskyldt for ikke at have humor, men præsentationen af den nye BMW X7 Pick-up kunne tyde på det modsatte. For hvem tager en i forvejen enorm luksus-SUV, forlænger den endnu 10 cm og erstatter bagagerummet med et lad, der er stort nok til at rumme en motorcykel? Det er ikke et projekt født ud af ren fornuft i hvert fald.

Transformationen fra SUV til pick-up tog et hold på 12 BMW-lærlinge 10 måneder, men så står de til gengæld også med et køretøj, der er lovligt og godkendt til offentlig vej. Planen er at tage X7'eren på tur op i bjergene, og med firehjulstræk og 340 hestekræfter på lager, burde det være muligt at nå et stykke væk fra asfalten selv med et par hundrede kilo motorcykel bagi.

Ladet er beklædt med teaktræ, men har øjne i gulvet til at spænde motorcyklen fast med.

Med et lastrum på 140 cm i længden med lukket lad, og 200 cm i nedfoldet tilstand, er det bare at sænke luftundervognen og få kørt sin motorcykel ombord - og valget af F 850 GS er ingen tilfældighed. I følge BMW selv, kombinerer X7 pick-uppen nemlig langturskomfort og terrænegenskaber på samme måde som en GS'er.

BMW har p.t. ingen planer om at sætte X7 Pick-up i produktion, men med en startpris på omkring 1,5 million for en X7 uden lad (og motorcykel), ville den uanset hvad være forbeholdt de få.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.