MC underholdning

Bobber så det klodser

  • 4771548-03-vG6BpeB8RwwQcQ.jpg
  • 4771540-00-Zz8fXASGwjQKVg.jpg
  • 4771544-01-du3ZwWU3eW8G8g.jpg
  • 4771560-07-irADePpxqPwHgA.jpg
  • 4771556-05-Q__brUpv6dS2Lg.jpg
  • 4771552-04-3HL657SAWAdIcg.jpg
  • 4771564-08-LtDqBc48FUaUJw.jpg
  • 4771536-o_1bpejbv03h0h18261pd7sfudvsc-6j4wlwIIPPzBLA.jpg

Hvis du er fan af ombyggede motorcykler i bobber-stil, men er uden mange penge på kistebunden eller ikke har plads i garagen, er der godt nyt. En ”LEGO-bobber” kan nemlig være på vej til butikkerne.

Den rå og simple bobber-stil er noget, som flere producenter forsøger at afspejle i deres modeller. Det har blandt andre Triumph gjort med Bonneville Bobber og Harley-Davidson med Street Bob samt den nye Forty-Eight Special, som blev præsenteret tidligere på året.

Men det er ikke kun blandt de etablerede mc-producenter, at bobber-stilen vinder frem – også på det mere ”klodsede plan” dukker bobber-motorcykler op. Det er i hvert fald tilfældet på hjemmesiden LEGO Ideas; en platform, hvor brugere kan give deres bud på, hvordan fremtidens LEGO-modeller skal se ud. 

Og det har brugeren ”oscarlai1990”, der også går under aliasset Brick Style Custom (BSC), gjort med sin ”Bobber”, som både er udstyret med mini apehanger-styr, lille, rund forlygte, forgaffel-gummi, solo-sæde – og selvfølgelig en V2-motor (ydelsen er ikke oplyst).

En del af inspirationen til LEGO-bobberen kunne meget vel komme fra Harley-Davidsons Forty-Eight Special, som ses på billedet ovenfor.

 

I øjeblikket har idéen lidt over 1.000 stemmer. For at den kan blive til virkelighed og komme i produktion, skal den dog have 10.000 stemmer, hvorfor alle ”bobber-fans” opfordres til at klikke forbi hjemmesiden og smide en stemme. Du kan også se alle billederne af bobber-konceptet i galleriet foroven.

 

LEGO Ideas

LEGO Ideas er en online-platform, hvor LEGO-fans kan offentliggøre en idé/model til et nyt LEGO-produkt. Det foregår således:

  • Idé: En idé til en (eller flere) nye LEGO-modeller offentliggøres på LEGO Ideas’ hjemmeside.
  • Støtte: Herefter kan andre støtte idéen (kræver LEGO ID-konto), som skal opnå 10.000 støtter for at gå videre i processen. I første omgang har en idé 60 dage til at opnå 100 støtter, og hvis det sker, får man tildelt 365 dage ekstra. Hvis idéen er så populær, at den opnår 1.000 støtter, bliver man tildelt 182 dage ekstra. Det samme sker ved 5.000 støtter.
  • Bedømmelse: Hvis idéen opnår 10.000 støtter, bliver den sendt videre til ”the LEGO Review Board” – en LEGO-bedømmelses-komité – som tager stilling til idéen.
  • Nyt produkt: Såfremt komitéen blåstempler idéen, bliver den sat i produktion.

Hvis et projekt får 10.000 støtter og ender med at blive godkendt og dermed produceret af LEGO, får ophavsmanden én procent af nettosalget, hvoraf der skal betales dansk skat. Herudover bliver man tildelt 10 kopier af idéen/modellen, ligesom man vil blive akkrediteret i LEGO-materialet som ”skaberen” af produktet. ”Opfølger-sæt” og nye produkter i samme genre som idéen vil dog ikke blive kompenseret.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.