MC nyheder

Cap's er utilfreds med Tryg og Alka

Cap's Harley-Davidson afbrød i går samarbejdet med forsikringsselskaberne Tryg og Alka, og anbefalede alle deres kunder at skifte selskab. Onsdag eftermiddag har parterne dog aftalt at starte nye forhandlinger for at forsøge at få løst konflikten.

"Vi plejer ikke at være partiske over for hvilket forsikringsselskab vores kunder vælger, men vi må gøre en undtagelse. Vi har afbrudt samarbejdet med Tryg/Alka, hvilket betyder at kunder der har disse selskaber fremover ikke kan få lavet skade hos os...". Sådan starter Cap's Harley-Davidson et længere opslag, der har skabt stor røre på Facebook siden tirsdag.

Urimelige vilkår
I opslaget fortæller den danske hovedforhandler af Harley-Davidson, at de har valgt at afbryde samarbejdet med Tryg og Alka, og de går endda så vidt som til helt at anbefale deres kunder at skifte til et andet forsikringsselskab. Årsagen er, ifølge Cap's, at Tryg/Alka stiller urimelige krav til dokumentation og brug af brugte reservedele, tilbyder en timeløn langt under andre selskaber og desuden nægter at genforhandle samarbejdsaftalen, der ifølge Cap's ikke er ændret i over 10 år.

I dette Facebook-opslag, som nu er slettet, beskrev Cap's Harley-Davidson tirsdag årsagen til, at de har afbrudt samarbejdet.

Arbejder på løsning
Efter den store opmærksomhed, som Facebook-opslaget har fået siden i går, er Tryg/Alka dog tilsyneladende kommet på andre tanker, her til eftermiddag skriver Cap's Harley-Davidson i hvert fald, at de er blevet kontaktet af Trygs indkøbschef og skal mødes i starten af september for at forsøge at finde en løsning på problemet. Af samme grund er opslaget nu slettet fra Facebook.

Indtil videre opfordres Tryg- og Alka-kunder derfor nu til at have is i maven, mens parterne forsøger at nå til enighed, men lykkes det ikke, vil Harley-Davidson-ejere med ovennævnte forsikringsselskaber komme til at stå i en situation, hvor det ikke vil være muligt at få lavet en skade på et autoriseret værksted i Danmark.

MCTC har forsøgt at kontakte Tryg/Alka, men det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra dem om sagen.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.