MC nyheder

Computerræs med Ride 4

  • Ride 4 MCTC (1).jpg
  • Ride 4 MCTC (5).jpg
  • Ride 4 MCTC (3).jpg
  • Ride 4 MCTC (2).jpg
  • Ride 4 MCTC (6).jpg

Den fjerde og nyeste udgivelse i motorcykelspilserien Ride udkommer i efteråret med større udvalg af motorcykler og baner end nogensinde før.

Ride-spillene har siden 1'eren i 2015 været blandt de bedste gamingoplevelser med motorcykler. Modsat de dedikerede MotoGP- og WSBK-spil er det i Ride muligt at køre på gademotorcykler af både ældre og nyere dato, selvom der selvfølgelig også kan køres race på digitale kopier af virkelighedens racerbaner.

Knap 200 motorcykler
I Ride 4 er der over 175 forskellige motorcykler at vælge imellem, lige fra klassikere som Honda RC 30 og gademodeller som MV Agusta Brutale 800, til deciderede superbikes som Yamaha YZF-R1. De kan køres på 30 forskellige baner og vejstrækninger rundt om i verden, der til den nye version af spillet er blevet scannet af droner med laser for at skabe så nøjagtige kopier af vejforløbene som muligt.

 Der kan køres på (digitale) drømmecykler af alle typer og årgange i det nye Ride 4.

Motorcyklerne er også mere livagtige end nogensinde før, for de er genereret ud fra de oprindelige CAD- og 3D-scanninger af modellerne kombineret med nye lydoptagelser af motorerne. Dækslid, brændstofforbrug og meget andet afhænger nu af din kørestil, så strategi spiller også en større rolle end tidligere, når der køres løb.

Ride 4 har både ny karriere-mode og online multiplayer-mode, og så udkommer det til både Playstation 4, Xbox One og Windows PC. Det bliver udgivet i Europa i oktober måned i år, og forudbestillingerne forventes at åbne snart – så følg med på https://ridevideogame.com/!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.