MC nyheder

Custom-BMW: R18 Dragster

  • BMW R18 Dragster MCTC (1).jpg
  • BMW R18 Dragster MCTC (7).jpg
  • BMW R18 Dragster MCTC (6).jpg
  • BMW R18 Dragster MCTC (5).jpg
  • BMW R18 Dragster MCTC (8).jpg
  • BMW R18 Dragster MCTC (2).jpg
  • BMW R18 Dragster MCTC (3).jpg
  • BMW R18 Dragster MCTC (4).jpg

BMW har fra starten lagt op til, at ejerne af den nye R 18 skal personalisere deres store cruiser efter egen smag. Og det har den anerkendte custom-bygger Roland Sands så sandelig gjort med denne vilde Dragster.

Den nye store BMW cruiser R 18, der blev lanceret tidligere i år, er ifølge BMW indehaver af den stærkeste 2-cylindrede boksermotor, der nogensinde har siddet i en motorcykel. Derfor virker en dragracing-udgave vel nærmest oplagt, og det er præcis hvad, custom-byggeren Roland Sands har lavet.

Erfaring med BMW-design
Han er da heller ikke en tilfældig motorcykelbygger, Roland Sands har tidligere designet koncepterne R 90 Custom og Concept 101, der begge endte som rigtige produktionsmodeller i form af R nineT og K1600 Bagger. Så hvem ved, om BMW planlægger også at lave en fabriksudgave af Rolands Sands BMW R 18 Dragster?

Den californiske Custom-bygger Rolands Sands har tidligere lavet BMW koncepter af bl.a. R nineT og K 1600 Bagger.

Det ville dog i så fald være i en nedtonet udgave, for Rolands Sands er gået all-in på dragster-stilen ved at forlænge bagerste del af stellet og helt fjerne bagaffjedringen for bedst mulig acceleration i lige linje. Standardudstødning er også erstattet med en "2-i-ingenting", som lyder af kondenseret ondskab, og så er forenden opdateret med R nineT-forgaffel og bremsesystem fra S 1000 RR.

Dragster-detaljer til din BMW
Hvis du gerne vil have lidt af Roland Sands-stilen, men gerne fortsat vil kunne køre på offentlig vej, har han dog i samarbejde med BMW lanceret en serie af ekstraudstyr som fælge, speedometerhus, styr, greb, spejle, rørhaler og meget andet, der også er at finde på hans R 18 Dragster. Og uanset hvad kan du jo lige se videoen nedenfor og høre, hvad den lyder når 1.802 kubik får fuld udblæsning.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.