Dansker vinder Supermoto i Asien

  • IMG_6243.jpg
  • IMG_5243.jpg
  • IMG_6078.jpg
  • IMG_6274.jpg
  • IMG_5562.jpg
  • IMG_5605.jpg

Danske Simon Vilhelmsen tog mesterskabstitlen i FIM Asia Supermoto for Team DEL Michelin Racing, da finalen blev kørt i Kuala Lumpur sidste weekend.

Det var "mission accomplished" for Team DEL Michelin Racing i den forgangne weekend, da Simon Vilhelmsen vandt 2018 FIM Asia Supermoto-mesterskabet ved finalen, som blev kørt i Kuala Lumpurs historiske Dataran Merdeka (Uafhængighedspladsen).

Danskeren var ellers mærket af de skader, han pådrog sig for en uge siden i Singapore, da styrtede efter at være blevet ramt af sidste års Supermoto-mester; Lewis Cornish. Simon viste dog, hvorfor han hører til i topeliten i Supermoto verdenen, med en præstation, der bragte holdet den samlede titel i sin første sæson.

Spændingen var intens inden den sidste afdeling, idet Simon ikke længere bare skulle forholde sig til den forsvarende mester Lewis Cornish, men også dennes nye teamkammerat Jan Deitenbach, som Team KMTR havde hyret ind til de sidste 2 runder af mesterskabet. 

Simon stod også over for andre hurtige folk som japans Makoto Arai og de malaysiske favoritter, Muhammad 'Gabit' Habibullah og Khairi Zakaria, der var fast besluttede på at lave en stærk præstation for hjemmepublikummet.

Danske Simon Vilhelmsen blev 2018-mester i FIM Asia Supermoto efter en afgørende sejr i Malaysia.

Mesterskabet sidste afdeling var komprimeret til to dage, hvor det normalt afholdes over tre. Så lørdag indeholdt masser af action, fri træning og tidskørsler, efterfulgt af kvalifikation og Superchrono, der er runden, hvor de bedste af de bedste udkæmper den endelige kamp om start placeringerne i første række.

Et tæt 1. heat
Team KTMR’s Deitenbach satte tempoet og vandt pole position med en tid på 0:36.019, hvilket var mere end tre tiendedele bedre end hans britiske holdkammerat Lewis Cornish og syv tiendedele hurtigere end Simon. Gabit, Arai og Zakaria satte sig på anden startrække til søndagens løb.

I første heat (kaldet Moto 1) var Deitenbach hurtigst ude af startblokkene og førte ind i den første række af sving, med Simon som toer foran Cornish, der var under pres fra en meget angrebslysten Gabit. Lewis Cornish styrter og overlader Deitenbach, Simon og Gabit til at duellere om heat sejren. Simon trækker sig sejrrigt ude af den duel og vinder heatet foran Dietenbach og med Gabit på tredjepladsen.

I andet heat gjorde den lumske troperegn sin entré, men da var sejren allerede i hus.

Simon's sjette sejr i sæsonen om mesterskabet var samtidig også den endelige sejr i mesterskabet idet Lewis Cornish's DNF, med nul point til følge, havde frataget ham den matematiske chance for at tage kampen om mesterskabet med ind i heat 2.

Regnens ankomst
En klassisk malaysisk tropisk regn satte derefter ind, lige som heat 2 skulle afvikles. Dette gjorde banen temmelig vanskelig og med titlen allerede i hus besluttede teamet i samarbejde med Simon, at det var bedst at lade andre om at tage chancer, og derved undgå flere skader i år. Derved overlod man kampen om podiet til Arai, Gabit og Deitenbach

Efter 20 minutter og 2 omgange var rækkefølgen Deitenbach,med Gabit og Arai lige efter. Simon kørte helt, som teamordren ”kom sikkert i mål” lød, og endte derfor på niendepladsen i heatet på den tropisk regnvåde bane.

Den 24-årige fynbo har kun kørt Supermoto siden 2015, men befinder sig allerede blandt verdenseliten.

"Det er fantastisk, og jeg er så lettet", kommenterede Simon Vilhelmsen efter løbet. "Jeg er så glad for den samlede sejr efter en perfekt weekend. Jeg kunne ikke have gjort det uden hjælpe fra alle folkene omkring og mine sponsorer - så dette fantastiske resultat er også deres fortjeneste. Jeg vil også gerne takke mit hold, der lavede den perfekte cykel til denne sæson. Selvom jeg har haft skader undervejs og haft mange udfordringer i de sidste to runder, har den gode start på sæsonen spillet en vigtig rolle for at få os dertil, hvor vi er i dag. Jeg er så glad!"

Et stort tillykke til Simon skal lyde herfra, det er altid spændende at følge sine landsmænd duellere på to hjul!