MC sport

Silverstone GP druknede i regn

Lidt i stil med at sne på skinnerne kan stoppe DSB-togdriften i december, så betød regn over Silverstone-banen, at løbene ved det årlige engelske MotoGP måtte aflyses søndag.

Silvestone-banen blev i foråret renoveret med ny asfalt. Men noget er tydeligvis gået galt. Allerede under træningen kunne kørerne berette om et godt vejgreb, men samtidig en meget ujævn asfalt.

 

Allerede efter en byge under lørdagens træning i FP4 fik kørerne en forsmag på, hvad de kunne vente sig af banen, hvis det blev regn, da flere kørere oplevede at aquaplane og derved styrte på grund af store mængder stående vand på banen.      

 

Da søndagen som frygtet bød på vedvarende regn, skiftede forholdene til umulige, da asfaltens dræn slet ikke kunne klare store mængder vand.

 

Med store søer af stående vand på banen og uden tegn på bedring af forholdene besluttede hovedparten af kørerne og de forskellige teams efter lange overvejelser, at det var for farligt at køre racene – og for første gang siden 1980 på Salzburgringen måtte MotoGP-arrangørerne se sig tvunget til at aflyse et Grand Prix på grund af kraftig regn.

En undersøgelseskommission er nedsat og skal i løbet af de næste seks uger forsøge klarlægge hvordan det kunne gå så galt, ligesom deres konklusion vil danne grundlag for evt. efterspil omkring det aflyste MotogGP og afvikling af fremtidige arrangementer.     

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.