MC nyheder

DGR 2021: Hvad er status?

Der er kun en måned til 2021-udgaven af The Distinguished Gentleman's Ride (DGR) løber af stablen – med restriktioner og corona om ørerne. Vi har bedt en af de danske arrangører om en status.

Der er ikke længe til, at dette års udgave af The Distinguished Gentleman's Ride (forkortet DGR) skydes i gang verden over. 

DGR plejer godt nok at finde sted i september, men for første gang i arrangementets 10-årige historie er datoen flyttet fra september til maj – nærmere bestemt søndag 23. maj, som også er pinsedag.

Dét er der i skrivende stund præcist en måned til. Men hvordan ser mulighederne ud for at afholde DGR 2021 med et virvar af forskellige corona-restriktioner og -retningslinjer?

 

Bliver sandsynligvis et "route only"-event

For at få et svar har MCTC kontaktet Morten Fogh fra KnuckleGrease Garage i Roskilde, der er med til arrangere DGR i København.

"Dét, vi tænker at gøre i København, er et route only-arrangement, hvor der hverken er pre- eller afterparty og lignende, men hvor deltagerne kan køre den planlagte rute alene eller i mindre grupper," siger Morten Fogh.

Christoffer Andersen og Morten Fogh (til højre) under sidste års DGR i København.

Han er dog ikke afvisende overfor, at DGR 2021 kan komme til at minde om tidligere års udgaver, hvis altså udviklingen går i den rigtige retning, og myndighederne siger god for det.

"Vi kan heldigvis meget hurtigt ændre formen på arrangementet, så vi kan køre i større grupper med BMW Race Marshalls og slutte af på Toldboden, som vi plejer," siger han.

Han understreger dog, at det helt og holdent afhænger af, hvordan situationen er til den tid, og at den endelige godkendelse fra myndighederne først er klar i ugen op til arrangementet.

 

Tilmeld dig online

Det er med andre ord ikke afgjort, hvordan DGR anno 2021 kommer til at foregå, og vi må derfor vente og se, hvad der er muligt og ikke muligt, når vi nærmer os søndag 23. maj. 

Alle, der har en motorcykel, som lever op til "kravene", kan dog allerede nu tilmelde sig DGR. Det foregår online på DGR's officielle hjemmeside, hvor man også finder den såkaldte "Style Guide".

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.