Publikum måtte holde vejret og vente til sidste sving på sidste omgang, for at få afgørelsen på en neglebidende tæt tvekamp mellem Suzukis Rins og Repsol Hondas Marquez.
Dramatikken startede allerede i første kurve på første omgang, da Petronas Yamahas Fabio Quartararo skred ud og tog Andrea Dovizioso med i et voldsomt styrt - hvorved der gik ild i italienerens Ducati.
Både Quartararo og Dovizioso blev indlagt på hospitalet, men undersøgelserne viste at de slap for alvorlige kvæstelser og forventes klar til San Marinos GP om to uger.
Fokus skiftede imidlertid hurtigt til kampen mellem Marquez og Rins, hvor Marquez førte det meste af racet, og spændingen steg yderligere, da Rins forsøgte at overhale Marquez udenom i opløbskurven på anden sidste omgang.
Rins indrømmede efter racet, at han troede, at det var sidste omgange i løbet - men den fejl klarede Rins ved at overhale Marquez indenom på den efterfølgende sidste runde og vinde med bare 0,013 sekund over Marquez.
Monster Energy Yamahas Maverick Vinales kørte imponerende omgangstider og nærmede sig truende førerduoen i slutningen af racet, men trods det flotte tempo måtte Vinales nøjes med tredje og sidste plads på podiet efter en knap så imponerende start på racet.
Modsat teamkollegaen var Valentino Rossi godt med fra start og jagede frontløberne. Han var dog ikke i stand til at kæmpe med om podiepladser, men italieneren tog det ternede flag på fjerdepladsen foran Franco Morbidelli på Petronas Yamaha og hjemmebanekøreren Cal Crutchlow på LCR Honda.
Top ti i Silverstone MotoGP:
1: Alex Rins, Suzuki
2: Marc Marquez, Honda
3: Maverick Viñales, Yamaha
4: Valentino Rossi, Yamaha
5: Franco Morbidelli, Yamaha
6: Cal Crutchlow, Honda
7: Danilo Petrucci, Ducati
8: Jack Miller, Honda
9: Pol Espargaro, KTM
10: Andrea Iannone, Aprilia