MC nyheder

Drop bilen og bussen 15. juni

Mandag 15. juni er international ”Ride to Work Day” for alle motorcyklister.

Når vækkeuret ringer på mandag, er der mulighed for at gøre en måske helt almindelig mandag morgen til en særlig en af slagsen.

Mandag 15. juni 2020 er nemlig den såkaldte Ride to Work Day, hvor motorcyklister verden over kan være med til at fremme og skabe opmærksomhed omkring alle fordelene der er ved at køre motorcykel.

Alt, hvad det kræver, er, at så mange motorcyklister som muligt tager motorcyklen til og fra arbejde mandag 15. juni. Ifølge arrangørerne vil det være med til at skabe positiv opmærksomhed omkring motorcyklisme og få folk, der ikke allerede kører motorcykel, til at overveje motorcyklen som alternativ til bilen eller bussen.

Blandt motorcyklister lyder opfordringen derfor også at udskifte bilen eller bussen med motorcyklen netop denne dag. På den måde vil der være endnu flere motorcykler på vejene mandag 15. juni. Og hvem ved – måske vil man opdage, at det faktisk er nemmere (og sjovere) at tage mc’en på arbejde?

Læs mere på den officielle hjemmeside (engelsk). Vi ses – forhåbentligt – på vejene på mandag!

Ride to Work Day er en international begivenhed, som finder sted hvert år den tredje mandag i juni. Kampagnen er arrangeret af FEMA (Federation of European Motorcyclists’ Associations), som MCTC også er en del af.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.