MC sport

Ducati-succes på hjemmebane

Med en fremragende sejr af Danilo Petrucci i et neglebidende spændende italiensk Grand Prix, dominerede Ducati Mugello for tredje år i træk.

Mission Winnow Ducati-teamet fik en mindeværdig søndag på Mugello Circuit, da fabriksteamets Danilo Petrucci tog en populær debut-sejr ved det årlige italienske MotoGP.

Petrucci måtte i starten af racet kæmpe en brav femmandskamp med både Jack Miller (Ducati), Alex Rins (Suzuki), Marc Marquez (Honda) og teamkollegaen Andrea Dovizioso.

Slutspurten til mållinjen blev nådesløst udkæmpet af trioen Petrucci, Marquez og Dovizioso – inden Petrucci kunne tage sin jomfrusejr i MotoGP, som sluttede i nævnte rækkefølge, og med tredjemand Desmo-Dovi kun tre tiendedele bagefter vinderen.

Sejren i årets hidtil mest spændende race gav Ducati deres tredje hjemmebanesejr i træk, da Dovizioso og Lorenzo vandt i henholdsvis 2017 og 2018 på Mugello.

Rins kørte Suzukien til en flot 4. plads, fulgt af Takaaki Nakagami, der kørte et anonymt men imponerende race. På 7. pladsen kom Maverick Vinales, som første Yamaha-kører - og fabrikken med de tre stemmegafler havde generelt vanskeligt ved at præstere på den hestekraftkrævende Mugello-bane

Miller kæmpede en brav kamp i toppen, men da australieren senere i racet sendte sin Lamborghini-farvede Ducati rullende i gruset sluttede festen og kampen om topplaceringer for ham. For Valentino Rossi udviklede Mugello-racet sig endnu mere katastrofalt, da en nærmest chanceløse indsats weekenden igennem sluttede med et styrt fra den bagerste del af feltet.  

Næste MotoGP køres på den spanske Catalunya-bane 14. -16. juni.

Se resultatliste med mere på motogp.com   

 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.