MC nyheder

Ducati donerer V4 916 til Carlin Dunne

  • 03_Panigale V4 25_ Anniversario 916_studio_UC77834_Mid.jpg
  • 12_Panigale V4 25_ Anniversario 916_action_UC77817_Mid.jpg

Ducati vil sælge én af de 500 nummererede Panigale V4 25° Anniversario 916 på auktion og donere overskuddet til familien til den afdøde Ducati-racerkører Carlin Dunne.

Til den endelige præsentation af den nye jubilæumsmodel Panigale V4 25° Anniversario 916 sidste weekend, offentliggjorde Ducati, at én af de ultraeksklusive motorcykler ville blive auktioneret bort til fordel for Carlin Dunnes efterladte.

CEO for Ducati North America, Jason Chinnock, meddelte, at de havde valgt at fjerne motorcykel nummer 5 af de 500 nummererede eksemplarer fra markedet, og i stedet ville sælge den på auktion med henblik på at lade indtjeningen gå til en fond for Carlin Dunnes mor.

Til præsentationen offentliggjorde Ducati, at overskuddet fra en 916-auktion doneres til Carlin Dunnes efterladte.

Carlin Dunne mistede på tragisk vis livet for få uger siden, da han styrtede få meter fra målstregen og en potentiel rekord ved det årlige Pikes Peak Hill Climb. Den californiske racerkører var del af Spider Grips Ducati-holdet og kørte på den nye Ducati V4 Streetfighter under ulykken. Han kørte oftest race med nummer 5, hvorfor det er Panigale V4 25° Anniversario 916'eren med nummer 5 ud af 500, der auktioneres.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.