MC nyheder

Ducati viser ny Scrambler Icon

  • MY19_SCRAMBLER_ICON_AMBIENCE_03_UC67327_Mid.jpg
  • MY19_SCRAMBLER_ICON_AMBIENCE_02_UC67329_Mid.jpg
  • MY19_SCRAMBLER_ICON_05_UC67320_Mid.jpg
  • MY19_SCRAMBLER_ICON_01_UC67318_Mid.jpg
  • MY19_SCRAMBLER_ICON_07_UC67321_Mid.jpg
  • MY19_SCRAMBLER_ICON_08_UC67324_Mid.jpg
  • MY19_SCRAMBLER_ICON_09_UC67326_Mid.jpg
  • MY19_SCRAMBLER_ICON_10_UC67325_Mid.jpg
  • MY19_SCRAMBLER_ICON_11_UC67323_Mid.jpg
  • MY19_SCRAMBLER_ICON_12_UC67302_Mid.jpg
  • MY19_SCRAMBLER_ICON_13_UC67303_Mid.jpg
  • MY19_SCRAMBLER_ICON_15_UC67301_Mid.jpg
  • MY19_SCRAMBLER_ICON_17_UC67304_Mid.jpg
  • MY19_SCRAMBLER_ICON_19_UC67306_Mid.jpg

Icon, indstigningsmodellen i Ducatis 800 cm3 Scrambler-familie, får nu en opdatering af både teknik og design – og den kommer allerede til efteråret.

Siden Ducati lancerede deres nye Scrambler-serie for fire år siden, har italienerne solgt mere end 55.000 eksemplarer på verdensplan. Modellerne Icon, Classic, Full Throttle, Mach 2.0, Cafe Racer og Desert Sled dyrker alle forskellige stilarter fra 1960'erne og 1970'erne, og salgstallene viser, at Ducati har ramt tidsånden med de moderne retrocykler.

Scrambler-familien strækker sig faktisk fra den 399-kubiks Sixty2 til de store Scrambler 1100'ere, men de fleste modeller bruger den 75-hestes V2'er på 803 cm3 , og den billigste vej til dén gren af familien hedder Scrambler Icon. Det er en simpel og underholdende livsstils-mc, der henter sin inspiration fra 1960'ernes Ducati Scrambler.

Ducati markedsfører den nye Scrambler Icon under hashtagget #joyvolution.

Den vigtigste nyhed på den opdaterede Icon er nok tilføjelsen af 2-kreds kurve-ABS fra Bosch, der nu for første gang er standard på en Ducati i denne prisklasse. På teknikfronten er også den hydrauliske kobling gjort lettere, ligesom affjedringen er opdateret for bedre komfort. På styret er der kommet nye knapper til betjening af LCD-instrumentet, som nu viser både benzinniveau og gear og er forberedt til Ducati Multimedia System.

De mest synlige ændringer er de nye lygter, hvor særligt blinklysene og forlygten med genkendeligt LED-kørelys skiller sig ud. Der er også støbe 10-eges fælge fra Scrambler 1100, et nyt sæde, sortlakeret motor med detaljer i børstet aluminium og en ny orange lak til at supplere den 60'er-gule.

Ducati Danmark regner med, at Scrambler Icon lander hos de danske forhandlere sidst i november, og priserne er endnu ikke fastlagt, men forvent et niveau omkring eller lidt over de nuværende 115.000-117.000 kroner inklusive levering.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.