Farvel til en lille legende

  • C7rhQtPVwAA3-qw.jpg
  • image_73583.jpg
  • pic-main02.jpg

Om få uger sælges de allersidste modeller af Honda Z50, 50 år efter den lille "Monkey bike" blev lanceret.

I 1967 så den første Honda Z50 dagens lys, en simpel nuttet sag med 49 cm3-motor der fik tilnavnet "Monkey", efter den kørestilling føreren blev nødt til at indtage for at betjene den lille motorcykel. At man ligner en abe bag styret, har dog ikke forhindret Honda i næsten uafbrudt at have en Monkey i modelprogrammet de seneste 50 år, hvilket har været med til at give minicyklen kultstatus.

Den var også lidt af et performance-jern, da den kom frem sidst i 1960'erne, firetaktsmotoren leverede vilde 2,5 hk og affjedringen var justérbar - altså i den forstand at du selv kunne justere, hvor meget luft du ville have i de tykke 5"-dæk... Til gengæld var det en letvægtsmaskine på kun 47,5 kg, der takket være et sammenklappeligt styr var lige til at løfte op og lægge i bagagerummet.

Den nuværende udgave af Z50 har dog fået reel affjedring både for og bag, en 4-trins i stedet for 3-trins gearkasse og elektronisk indsprøjtning på 49 cm3-motoren. Men designet er holdt i samme stil fem årtier i træk, og det tydeliggøres i denne 50-års jubilæumsmodel, der kan fås i de oprindelige rød/hvide farver og med ternet sædebetræk.

Udover at fejre 50-året for den lille Honda, markerer modellen dog også enden på en æra, for når de sidste 500 eksemplarer går i handlen på næste fredag, slukkes der for samlebåndet. De er egentlig forbeholdt det japanske marked, men hvis du har kontakter i østen, kan den bestilles på dette link.

Bestillingen er åben fra 21/7 til 21/8, men der er nok rift om de sidste eksemplarer af et af de mindste stykker MC-historie til den nette sum af 432.000 japanske yen svarende til knap 25.000 kr.

Glemt kodeord?

Indtast dit medlemsnummer og tryk reset. Hvis du ikke har en e-mail adresse tilknyttet dit abonnement skal du ringe til MCTC på 86 11 62 00

Ændre dit kodeord

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet dit nuværende kodeord forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.