Elektrisk russer med sidevogn

  • URAL_Electric_3.jpg
  • URAL_Electric_1.jpg
  • URAL_Electric_4.jpg
  • URAL_Electric_6.jpg
  • URAL_Electric_7.jpg
  • URAL_Electric_8.jpg
  • URAL_Electric_9.jpg
  • URAL_Electric_10.jpg
  • URAL_Electric_Studio-2+Final.jpg

Ural Motorcycles har i samarbejde med Zero Motorcycles annonceret et nyt elektrisk koncept – med sidevogn.

Flere og flere mc-producenter begynder stille og roligt at afsløre deres bud på, hvordan fremtidens el-drevne motorcykler skal se ud. Under den netop overståede EICMA-messe i Milano var eksempelvis Harley-Davidson (næsten) klar med deres nye – og helt elektriske – LiveWire.

Men nu melder en mere ”eksotisk” producent sig på banen, når det gælder elektriske motorcykler. Russiske Ural Motorcycles (som i dag har hovedkvarter i Redmond, USA) har for nylig fremvist en prototype på en elektrisk mc med sidevogn.

Prototypen har ikke fået noget navn, men konceptet går under sloganet ”The Ural All-Electric Prototype”. På samme måde er specifikationer særdeles sparsomme, men Ural oplyser dog, at prototypen bygger på chassiset fra den eksisterende cT-model, hvor der i stedet for en boksermotor er isat en el-motor fra Zero Motorcycles.

Foreløbigt kun som prototype

Historien melder (desværre) også, at Ural Motorcycles ikke har planer om at sætte den elektriske sidevognsmotorcykel i produktion i nærmeste fremtid. Men såfremt det skulle ske, vil det tage omkring to år at sætte en produktion i gang, vurderer Ural.

Den elektriske prototype er allerede blevet afprøvet af flere mc-medier og har faktisk fået pæne ord med på vejen – uheldigvis har Ural Motorcycles ”glemt” at invitere MCTC.

For de hurtige (og berejste) kan den elektriske Ural dog opleves på Progressive International Motorcycle Show i Long Beach i Californien, som løber af stablen 16. til 18. november 2018.

Glemt kodeord?

Indtast dit medlemsnummer og tryk reset. Hvis du ikke har en e-mail adresse tilknyttet dit abonnement skal du ringe til MCTC på 86 11 62 00

Ændre dit kodeord

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet dit nuværende kodeord forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.