MC nyheder

Endnu en ny Bimota

  • Bimota KB4 MCTC.jpg
  • Bimota KB4 MCTC 2.jpg (1)

Den vilde Tesi H2 er ikke engang kommet på markedet endnu, men Bimota er allerede begyndt at løfte sløret for en ny lillebror-model kaldet KB4, der også vil gøre brug af Kawasaki-teknologi.

Det er ikke mange uger siden, at vi viste den første video af Bimotas nye Tesi H2-model, der kommer på markedet til sommer. Men Bimota arbejder allerede på den næste model i rækken, en model der modsat Tesi H2's über-futuristiske design, dyrker en mere retroindspireret racerstil.

Rækkefirer og gaffelben
Vi ved ikke meget om modellen ind til videre, kun at den kommer til at bære navnet KB4. Men hvis vi skal gå ud fra den koncepttegning, som Bimota har offentliggjort, kan vi da godt gætte lidt for sjov...

Intet er selvsagt officielt endnu, men motoren fra Kawasaki Z 1000/Ninja 1000 ligner meget Bimota-konceptets.

Det er eksempelvis tydeligt, at Bimota KB4 ikke får Tesi H2-modellens navstyring af forhjulet, men i stedet gør brug af mere en mere traditionel upside-down-forgaffel. Derudover er der radialmonterede monoblock-calipre på bremseskiverne fortil – sandsynligvis Brembo M4 – og over styret sidder en TFT-skærm, som formentlig er identisk med den, Kawasaki bruger på en stor del af deres modelprogram.

Efter Kawasakis overtagelse af 49,9 procent af Bimota i november 2019, har det italienske firma nemlig fået adgang til japanernes teknikkasse, og det kunne det også godt se ud til, at de har gjort brug af på motorfronten. Baseret på de tegninger Bimota har offentliggjort, kunne den nye KB4 nemlig godt tænkes at benytte den 1.043-kubik rækkefirer, der også sidder i Z 1000 og Ninja 1000. Den er mindre ekstrem end den kompressorladede Tesi H2, men stadig god for omkring 142 hk og 111 Nm.

Det er dog endnu kun gisninger, men vi bringer mere om Bimota KB4, så snart vi hører noget!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.