MC nyheder

Europas ældste touringtræf kommer til DK

For første gang i 17 år bliver det historiske FIM-rally i 2019 afholdt i Danmark – og du kan komme med!

En enkelt uge i juli i år vil der være mulighed for at møde motorcyklister fra det meste af verden. Når nummer 74 i rækken af FIM Rally løber af stabelen i Roskilde mellem 29. juli og 2. august er det 17 år siden Europas ældste touringbegivenhed sidst var i Danmark. Og hvorfor ikke benytte lejligheden til at være med i det "hyggelige cirkus"?

Tilmeldingen som hjælper er nemlig åben og formedelst 12 timers tjeneste har man mulighed for også at være en del af arrangementet og møde motorcyklister fra måske 40 nationer og i alderen fra de helt små, teenagere på deres 125 cc og så ellers op i 80erne for de ældste deltagere.

Frivillige være aktive fra lørdag 27 juli til søndag 4 august. Det er også muligt at være frivillig i mindre end 12 timer og stadig opleve lidt af stemningen ved et FIM Rally i de aktive timer. I Aalborg 2002 var der godt 200 hjælpere og mange af dem er fortsat med at være deltagere til FIM Rally og både de dengang ”nye” og de "gamle" er alle med i gruppen af hjælpere i år.

Til FIM Rally deltager hundredevis af motorcyklister fra hele Europa.

Der er behov for stort set alle funktioner, men der kan læses mere om opgaverne på hjemmesiden www.fimrallytouring74.dk/, som er siden for danskerne, som efter reglerne ikke kan være deltager i træffet, men er værter.

FIM Rally 2019 arrangeres på dyrskuepladsen i Roskilde og det officielle program begynder onsdag 31. juli og slutter 2. august og programmet ligger på den officielle hjemmeside www.fim-rally2019.com.
Ganske mange af deltagerne ankommer allerede mandag 29. juli, da der er en del ture rundt på Sjælland, som bliver booket i forvejen.

At være hjælper er altså en helt enestående oplevelse og man behøver ikke nødvendigvis være motorcyklist, men blot have hjertet på rette sted for at give de udenlandske gæster en meget speciel oplevelse.

Søger man på nettet findes der en del videoer og fotos fra Aalborg 2002 og som giver et indtryk af arrangementet. Om der kommer 2000 deltagere er uvist, men måske 1500.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.