MC nyheder

FEMA: Skal vi forbyde benzin-motorcykler?

Bør vi forbyde salg af nye benzin-motorcykler, og hvordan vil det i så fald påvirke din mc-fremtid? Giv din mening til kende i FEMA's spørgeskemaundersøgelse. 

Det kan snart være en saga blot at køre på ældre motorcykler i de større byer, ligesom salget af nye, benzindrevne motorcykler også kan blive forbudt ved lov. Dét påpeger FEMA (Federation of European Motorcyclists' Associations), som MCTC også er en del af.

Derfor har FEMA igangsat en spørgeskemaundersøgelse, som skal være med til at afdække, hvordan europæiske motorcyklister forholder sig til emnet og et eventuelt forbud mod salg af nye benzindrevne motorcykler.

"Med et voksende pres fra blandt andet byråd på ældre motorcykler (<Euro 3) samt trusler eller endda konkrete planer om at forbyde motorcykler i byer eller pålægge dem afgifter, som allerede nu ses i Paris, London og flere italienske byer, oplever vi et voksende pres for at skifte fra ældre motorcykler til nye, mindre brændstofforbrugende og renere motorcykler," skriver FEMA blandt andet.

Din mening tæller

FEMA vil gerne have din mening om emnet, og hvad du synes om et muligt forbud mod salg af nye motorcykler med benzinmotorer.

Det kan du gøre ved at udfylde spørgeskemaet, som findes på FEMA's hjemmeside. Det tager kun et par minutter, og spørgeskemaet er også oversat dansk.

Undersøgelsen løber indtil 9. august 2021 så skynd dig at deltage – din mening tæller!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.