Fireblade-motoriseret plæneklipper slår rekord

  • Honda Mean Mower V2 MCTC (1).jpg
  • Honda Mean Mower V2 MCTC (4).jpg
  • Honda Mean Mower V2 MCTC (5).jpg
  • Honda Mean Mower V2 MCTC (6).jpg
  • Honda Mean Mower V2 MCTC (3).jpg

Den nye version af Hondas bindegale Mean Mower har netop taget verdensrekorden for hurtigst accelererende plæneklipper. Ja, du læste rigtigt.

Hvis du ikke vidste, at der fandtes en Guinness World Record for den plæneklipper, der kan accelerere hurtigst fra 0 til 100 mph (161 km/t), så er du ikke den eneste men det har ikke forhindret Honda i at sætte en ret så imponerende rekord.

Acceleration som en superbike
Rekordforsøget blev afholdt på Lausitzring i Tyskland med den britiske racer- og stuntkører Jess Hawkins bag rattet, og over to kørsler i modsatte retninger formåede hun en gennemsnitlig accelerationstid på 6,29 sekunder fra 0-100... miles per hour... på en plæneklipper...

Motor, ECU, gearkasse, kobling og instrument kommer fra Hondas CBR 1000 RR Fireblade SP.

Der er altså ingen tvivl om, at chaufføren er sejere end de fleste, men maskinen er nu heller ikke uden talent, for under kåbedele fra Hondas HF 2622 plæneklipper ligger en stor del af teknikken fra superbiken CBR 1000 RR Fireblade SP blandt andet den 192-hestes rækkefirer.

Kan stadig bruges i haven
Derudover kan Mean Mower faktisk stadig slå græs (hvilket er et krav for, at rekorden er gyldig), men rotorbladene er udført i kulfiber og drives af to små elektriske motorer for at holde vægten nede.

Med en køreklar vægt på cirka 140 kg skal plæneklipperen bruge under tre sekunder for at nå 100 km/t, og ifølge Honda var topfarten i rekordforsøget 151 mph (243 km/t) – så mon ikke japanerne også går efter titlen som verdens hurtigste plæneklipper målt på topfart, der p.t. holdes af en Viking/STIHL T6 med 134 mph.

Indtil da kan du se (og høre) en video fra rekordforsøget herunder:

Glemt kodeord?

Indtast dit medlemsnummer og tryk reset. Hvis du ikke har en e-mail adresse tilknyttet dit abonnement skal du ringe til MCTC på 86 11 62 00

Ændre dit kodeord

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet dit nuværende kodeord forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.