MC nyheder

Fjord-MC Oldtimerløbet 2022

  • fjord_MC_oldtimerløbet_2022_mctc (1).jpg
  • fjord_MC_oldtimerløbet_2022_mctc (3).jpg
  • fjord_MC_oldtimerløbet_2022_mctc (2).jpg

I år bliver det traditionsrige Fjord-MC Oldtimerløb afholdt lørdag 18. juni. Se hele programmet her – og husk at fristen for tilmelding er fredag 13. maj.

Foråret er på vej, og snart er det også sommer. Derfor inviteres der til det traditionsrige Fjord-MC Oldtimerløb, som er for dig, der har en motorcykel eller scooter, med eller uden sidevogn, der er registreret i 1985 eller før.

Årets udgave af ”Fjord-MC Oldtimerløb” afholdes lørdag 18. juni 2022, mens fristen for tilmelding er fredag 13. maj 2022. Så skynd dig at melde dig til her, hvis du vil deltage i løbet.


Information om Fjord-MC Oldtimerløbet

Fjord-MC Oldtimerløbet, hvor formålet først og fremmest er hyggelig sammenkomst, er et løb for klassiske motorcykler/scootere, der er registreret i 1985 eller før, med eller uden sidevogn.

Til solo-køretøjer kan der tilmeldes max 1 ekstra person, og til køretøjer med sidevogn kan der tilmeldes max 2 ekstra personer.

Løbet afholdes altid tredje lørdag i juni (i år 18. juni) og med start og mål i Ringkøbing.

 

Arrangementet

Alle tilmeldte møder på torvet i Ringkøbing til registrering og udlevering af startnummer m.v. (startnummer tildeles efter årgang med ældste sidevogns-cykel først og derefter alle solo-cykler efter årgang).

Ringkøbing Gågadeforening har igen i år inviteret alle på kaffe og kanelkage fra klokken 10. Efter registrering, kaffe, lidt hyggesnak og sparken dæk sendes deltagerne afsted enkeltvis i startnummerorden på en køretur i lokalområdet.

Køreturen, der i år er på cirka 100 kilometer, har indlagt nogle små opgaver, der skal løses/besvares på bedste vis for at deltage i konkurrencen om de fine præmier. Kontrolkort/opgavebesvarelse afleveres straks ved tilbagekomst efter køreturen, hvor der så udleveres en ”godtepose” med en T-shirt, en plakette og måske andre godter.

Et sted på turen holdes en lille pause hvor der vil blive udleveret en frokostbolle eller lignende. Turen slutter som sædvanligt i Vesterhavs-Hallen med fælles spisning og præmieoverrækkelse.

  • Startgebyr for deltagelse er kr. 200,- pr. MC med fører og kr. 150,- pr. ekstra person.
  • Beløbet indbetales/overføres samtidig med afsendelse af tilmelding
  • Tilmelding på hjemmesiden her

 

Program for lørdag 18. juni 2022

10:00 Vi mødes på torvet i Ringkøbing til registrering m.v. og til kaffe og kanelkage.

11:30 Start på ”Oldtimerløbet” (en køretur på ca. 100 km).

16:00 Alle motorcykler er kommet hjem fra turen og har afleveret kontrolkortet.

17:00 Fælles spisning og præmieoverrækkelse i Vesterhavs-Hallen.

 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til Svend på tlf. 5190 6150. Kender du andre, der måske kunne have lyst til at deltage, så fortæl dem gerne om løbet og evt. bed dem ringe til Svend for mere info. Tilmelding skal ske senest fredag 13. maj 2022.

 

Husk at du kan finde dette og mange andre danske mc-arrangementer i MCTC's træf- og eventkalender lige her.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.