MC nyheder

Første glimt af ny Adventure-BMW

Denne uge tester vi den nye BMW F 850 GS, og nu tyder det på, at en Adventure-udgave er lige på trapperne!

Det lader til, at BMW's F-serie får en ny topmodel meget snart. Ovenstående billede viser nemlig, den dårlige kvalitet til trods, det allerførste glimt af en kommende F 850 GS Adventure. Det grynede udseende skyldes naturligvis, at dette ikke er et officielt billede, men derimod et læk der er sluppet ud før tid – som det i øvrigt sker mistænkeligt ofte op til store lanceringer.

På trods af det, kan vi dog stadig udlede en del ting om den nye Adventure-model ved at sammenholde billedet med den normale F 850 GS nedenfor. For eksempel er det tydeligt, at Adventuremodellen får store motorbøjler omkring forrøret, der beskytter mekanikken i tilfælde af styrt. Derudover lader det klassiske "GS-næb" til at være større, styret bredere og vindskærmen højere.

Sådan ser den normale F 850 GS ud, der blev lanceret tidligere i år.

Kåbedelene på hver side af motoren er ligeledes forstørret og gemmer formentlig på en benzintank med større kapacitet, som BMW har for vane at gøre det på deres Adventure-modeller. På den gamle F 800 GS havde Adventure-udgaven 24 liter mod standardmodellens 16 liter – den nye F 850 har en 15-liter tank som standard, men mon ikke F 850 GS Adventure alligevel kommer op omkring de 23-24 liter.

Motor vil være uændret, hvilket betyder en 853-kubiks parallel-twin med 95 hk, men Adventure vil uundgåeligt være en anelse tungere, og det er muligt at affjedringen får større vandring. Men det må vi vente med at finde ud af, til BMW F 850 GS Adventure bliver officielt præsenteret på efterårets motorcykeludstillinger.

I videoen nedenfor fra vores Facebook-side kan du se en hurtig præsentation af den nye BMW F 850 GS.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.